skriveglæde
Jette Peters...
8 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
8 år siden
Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
2 år siden
No, i will not keep calm....
Julie Vester...
11 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
11 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
9 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
9 år siden
Forvirret.
Line Ley Jen...
10 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
12 år siden
Skovtur
Jytte Westen...
11 år siden
Еnke
Halina Abram...
7 år siden
Dagen i dag
Salomon
10 år siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
12 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
9 år siden
S-tog
Tine Sønder ...
11 år siden
De sidste par morgener har jeg haft morgenvagt og gået over broen ved en 6 tiden, passeret de få mennesker som også er oppe på dette ududelige tidspunkt på dagen.
Men trods min inkarnerede tilbedelse af at være 100 % B, så må jeg nu æde mine tanker.

Især nu..på dette tidspunkt af året. Når solen og fuglene står op med mig, følger mig på arbejde og hvor fjorden endnu ikke er vågnet, men blinker søvnen ad sig mens vinden langsomt og forsigtigt vækker den.

og mit i al stilheden ringer der pludselig en klokke, og jeg og mine få morgengæster ruller ud af vores døs og ser pludselig vejen rejse sig op i horisonten.
"Sluk motoren" står der på broen, hvilket de fleste bilister ignorerer, fordi"..hvis ingen andre gør det, hvorfor skal jeg så!!"

Og så ser man dem......som to blå, tvillinger kommer de glidende gennem overfladen af sort satin, brusende, skummende med den hyggelige, særpræget brummende lyd.
De følger hindanden som to fugle i flok, som sild i stimer, når den ene skifter retning, gør den anden ligeså.

Jeg forbløffes af deres størrelse. De er faktisk store, og mens de brummende snegler sig gennem broens åbning, kommer der er stor skygge frem i min ene øjenkrog.
Jeg drejer hovedet og ser den enorme treamasters komme nærmere. Og pludselig er den igennem hullet og jeg får næsten lyst til at græde. Så stor og mægtig, så fantastisk og rolig.
Hun er smuk. Og majestætisk.
Kutterne drejer tilside for hende, ærbødigt, bakker deres bagender hen til havnefronten så hun kan komme til. Som en minimalistisk parade, eksorte, ude til havet hvor hun hører hjemme.

Og de drejer sig, ligger synkront indtil jernbanebroen endelig åbner sig.
Og mere ser jeg desværre ikke, da jeg har passeret broen og er på vej ind byen.
Skulle jeg ikke på arbejde havde jeg ventet. Ventet indtil dette unikke syn var forsvundet.
Opslugt af horisonten, opslugt af jordens runding.

Sådanne oplevelser kan kun opleves tidligt om morgenen, mens dagen endnu er i svøb.
Hvor luften endnu er fri for larm.
Og hvor mine lunger nyder den friske fjordluft, som de tre skibe har kastet op til mig.

Nej, jeg er endnu ikke helt A, men jeg er ved at blive konverteret.
Jeg ville ikke bytte min dyne for sådan et syn.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Majestætisk besøg. er publiceret 22/04-2004 16:35 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.