Døde dun
Tine Sønder ...
11 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
9 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
4 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
8 år siden
Den lille dreng, er mig.
Kasper Lund ...
9 år siden
I'm not perfect and I kno...
MysteriousGi...
11 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
7 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
1 måned, 6 dage siden
Sulten?
Kellany Bram...
10 år siden
Glædelig Jul til alle på ...
Poul Brasch ...
9 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
8 år siden
SFI...Det Nationale Forsk...
Camilla Rasm...
10 år siden
Udtrækssofa og ubarberede...
Victoria Wan...
8 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Velkommen, efterår!
Josephine Lø...
9 år siden
Vi skriver i dag den 20. juli 2004 og jeg kan slet ikke forstå hvor de sidste 3 år forsvandt hen. Banalt, men ikke desto mindre sandt.

Freja er 2 år og 3 mdr. og har aldrig oplevet Danmark andet end 2 uger i forbifarten da hun var 3 måneder gammel. Den 2. september rykker vi så teltpælene op, den nyerhvervede canadiske bjælkeseng befinder sig på Atlanterhavet og vi befinder os 10.000 meter over jorden på vej tilbage til det vi troede vi kendte. Mor og far skal hjemstationeres og Freja skal udstationeres. Vi skal søge om dansk statsborgerskab til vores datter, en formalitet og alligevel en rituel handling som understreger hendes manglende tilhørsforhold og hendes forevigt stærke tilknytning til Canada. I Canada er hun født!

Freja har dog nok i sig selv for tiden. Hun er jo i trodsalderen, lige efter bogen. Det burde jo egentlig glæde en hver bekymret forældre, at deres barn udvikler sig som børn nu engang udvikler sig. Hvis det ikke lige havde været for det faktum, at Freja gør meget ud af at indvige os i hendes anal-fase;

Lort på døren, lort på væggen, på håndtaget til toilettet, på bøgerne på reolerne og ikke mindst trykket godt nok i gulvtæppet for ikke at nævne de pænt store stykker afføring som røg gennem luften og var tæt på at ramme mig da jeg forvirret stod i døråbningen og følte mig noget så tom indvendig. Og så var der den grønne farve fra en overstregningstusch som i rask zig-zag havde efterladt spor på væg, keyboard, stole, reoler samt barnets mave, ryg og ansigt! Jeg glemte helt at fortælle, at lort faktisk kan bruges som modelérvoks. Ulækkert? Åh jo, velkommen til min virkelighed!

Freja blev retmæssigt spulet og iblødsat og sad så i 1½ time og surmulede på sengen mens den onde mor rengjorde de 10m2 som lignede noget nær en fusion mellem elefanthuset i zoologisk have og en børnehave uden opsyn i 10 minutter.

Hun gik ud som et lys kl. 17.00 - to timer før den sædvanlige sengetid. Det må da også være frygtelig anstrengende at være i trods 24 timer i døgnet.

Godnat mit smukke barn. En ny dag venter faretruende rundt om hjørnet. Hvad bliver dit næste uafhængighedsprojekt?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Når du trodser mig er publiceret 21/07-2004 03:07 af Carina Malene Rømer (Lillemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.