Underlig nok, er jeg ikke mærkbar træt efter at være stået op kl. 01.30. Måske er jeg ved at vende mig til der her natte roderi ;-)

Min far har fået lægens ordre på, at han ikke må køre før at der er stillet en diagnose på ham. Jeg ringede og vækkede ham i morges, for at han kunne ringe ned til lægen. Han fik en akut tid kl. 10.50 hvor jeg så kørte ham der ned, og blev og ventede på ham.

Jeg var efterhånden blevet mere end bekymret for ham. Dels pga. at han aldrig plejer at være syg, men også fordi at han ikke har spist siden torsdag.. Han var på vægten inden vi drog af sted, og den viste et vægttab på 3 kg.

Da vi kørte kunne jeg mærke, at han virkede fuldstændig desorienteret. Han kunne ikke finde rundt i dagene, hvilken dag smerterne var begyndt, og hvornår han havde kørt sidst. Han fortalte, at han havde prøvet at ringe flere gange til lægen i går, og kunne ikke forstå, at en telefonsvarer havde henvist til lægevagten.

Lægen mente at det var noget betændelse i en udposning på tyktarmen, og tog en blodprøve som han kan få svar på i morgen tidlig. Min far var ikke særlig stolt ved tanken om at det var noget med tyktarmen, da han både har mistet hans far og søster ved tyktarmskraft. Da hans søster var indlagt, blev han rådet af sygehuset til at gå til kontrol, da det kan være arvelig betinget.

Jeg har selv døjet med min tyktarm, de sidste 10-12 år !!

Jeg var lige forbi hjemme ved ham inden at jeg tog hjem, og der sad han og så tv. Han har ellers mere eller mindre lagt i sin seng, siden i fredags.

Så jeg venter med bekymring på, at han ringer til mig i morgen.

Jeg fik ellers en trist mail i morges. Jeg var hjemme og vende omkring kl. 06.00 da termokanden var tom ;-) Imens jeg ventede på at kaffen løb igennem, holdt computeren mig ved selskab.

Jeg havde fået en mail fra……….. Ja det er lidt indviklet, men sådan firkantet, så er det min halvbrors kusine som jeg rent tilfældig er blevet penneven med. Hun fortalte at hendes mormor ( min tidl. reserve bedste ) var bortgået i går eftermiddags. Jeg viste godt at hun havde skrantet en del her på det sidste, og at hun var indlagt.

Men for mig som har mistet kontakten til hende, står hun stadig som denne pragtfulde kvinde, som tog min søster og jeg til sig som sine egne børnebørn. Hendes lille væsen, med det store hjerte kunne da ikke være blevet en ældre syg dame på 88 år og nu død..

Hun vil altid have et stort plads i mit hjerte, som den hun gav os ;-)

Jeg vil futte ud og finde et eller andet nemt at spise.. Bagefter tror jeg ikke, at jeg er ret mange sure sild værd.

PS.. Jeg har lært at køre bilen rigtig i vaske hallen ;-)