det er så svært at følge bagefter en kiste at se det dybe hul som ens far bliver lagt i. Det chokere mig hver gang jeg ser det, der var mange folk der ville følge ham og jeg fatter ikke de mennesker der kan huske sådan en tale fra en begravelse, jeg hørte ikke meget men det jeg fangede var smukt.
Min far var en tusindkunstner. Han har lavet mange møbler og jeg har to skabe som han har lavet af en dør og sådan kunne han trylle med meget.
Han var fantastisk til at få noget ud af intet. Der lignede mine forældre hinanden og de elskede deres unger.
Mine forældre havde ikke mange penge, men de havde noget der var meget mere værd , de havde kærligheden til hinanden og til os unger.
Egentlig sjovt i øjeblikket kan jeg ikke huske at mine forældre gjorde noget forkert. Nu er de bare de bedste,
Men tror at det er naturligt at man tænker sådan når man lige har mistet,
Ja jeg ved at mine forældre ikke var perfekte, at de gjorde nogen ting som jeg aldrig ville gøre ej heller tillade at nogen gjorde ved deres børn, men det er ikke det jeg tænker på i øjeblikket nu er det kun gode tanker jeg tænker, og Nu er mit ønske at min lille far og mor er sammen at de danser som far havde sagt han ville
han skulle have fjernet den ene fod for nogen år siden, men det ville han ikke for han ville hel op til mor, han ville danse med hende igen. Så hvad var mere naturlig end at give manden sin vilje. så jeg håber at han danser i kælighedens favn.
Dans i fred i to dejlige forældre
Knus fra jeres datter