Ligenu føler jeg mig ret tom indeni. Så langt nede. Alligevel er jeg fyldt til randen og så højt oppe. Hvordan kan det være.
Smerten og sorgen - glæden og lykken
Hvordan kan de forenes? Hvorfor gør de pludseligt det?
Har jeg fundet lidt indre ro? Eller er jeg bare træt. Håber på roen. Kunne godt trænge til bare at slappe lidt af. Ikke fordi jeg har en masse lektier, arbejde og den slags, men slappe af i mit sind. Bare sidde og nyde stilheden og larmen på engang i stedet for at være fortvivlet. Istedet for at tænke på ulykken og kærligheden man aldrig får.
Har malet igen. Jeg kan slet ikke lade være. Dette minimalistiske humør gør at ting skal være ens og enkle. Lige linier. Så går der et stykke tid, så kommer mit flipper humør og så skal alt pludseligt være i farver og forskellige former. Fortiden er det sort, hvidt og så mine mørkeblå vægge. Jeg elsker det. Det simple så jeg kan overskue alt det andet der sker rundt omkring mig.
Jeg elsker denne ro der findes i mig ligenu... I dette flygtige fantastiske sekund.

Elsker...