ja, jeg fik tretten i dansk stil og gu fanden er jeg da stolt, hvem ville ikke være det? Hvorfor kan aberne i skolen ikke fatte, at jeg da også bliver glad for gode karakterer, selvom jeg får dem tit? Et ellevetal blir ik' mindre værd pr. gang, og jeg laver da også noget for det! Misundelse...det er selvfølgelig fair, eller normalt, at de er misundelige. Jeg får aldrig skodkarakterer og nogle lærere favoriserer tydeligt. Men jeg fedter ikke og har aldrig bedt om lærernes gunst. Og når jeg kan tysk er det jo nok fordi jeg lytter efter... burde være glad, men de idioter smadrer det hver gang vi får noget rettet tilbage. "Nå, frk.13, hva' får du mon så idag?" eller "nååh, kun 11,9 i gennemsnit, hvor ER det synd...". Somom jeg har sagt jeg er klog eller god eller alt det der. Hvorfor gør de ik noget ved sig selv i stedet for at blive vrede på mig, hvis de ikke selv spurgte ville ingen vide, hvad jeg fik. Men de spørger altid og sammenligner sigselv med mig, og så er det MIG de kalder en stræber. Jeg har det nemt, ja. Jeg er god, ja, det ved jeg da godt. Men går squ ik altid og kæfter op om det, og har fuld respekt for alle andre. "Vil du ik bytte hjerne?" spørger de. "Jo, gerne, hvis jeg blir ligeså god til sport som dig. Hvis jeg blir ligeså god til teknik som dig. Hvis folk holdt op med at stille de tårnhøje krav, der gør at jeg SKAL lave alt detaljeret og aldrig får fred for karakterer og skalaer. Hvis jeg slipper for at høre på "klogesen". Jeg vil gerne bytte, så de bliver kloge - bare jeg kunne være normal. Hvis det var så nemt.
Gid fanden havde Frk. 13-tal!!