19 år siden

mit liv på en skala...

Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
Uden kontrol
Hanna Fink (...
10 år siden
7
Halina Abram...
6 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
8 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
11 år siden
Omvendt ordstilling og te...
David Hansen...
3 måneder, 6 dage siden
13.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
10 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
9 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
7 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
9 år siden
Lyst til livet
Halina Abram...
6 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
1 måned, 15 dage siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
10 år siden
Hej. Og farvel igen. - Ka...
Kasper Lund ...
7 år siden
Laang tid siden sidst...jeg har aldrig i hele mit liv brugt mere end ca.½ time sammenlagt hele ugen på lektier. Og så får vi opgaver for i alle fag samtidig med prøver og stile og lektier. de sidste 2 uger har jeg kun kunnet ha' 1 aftale om ugen, og den blev selvfølgelig brugt på min prins. Min onsdags ven...hehe, det kalder mor ham i spøg. Jeg synes nu det lyder lidt som beskrivelsen af en lettere løs-på-tråden person, men er ligeglad så længe jeg har ham.
Er efterhånden færdig med alle opgaver og stile så jeg får tid til veninder og fyldepennen og diverse igen. Har mange på venteliste; Der er M på tirsdag, L på lørdag, A fredag, W mandag...og så nogle jeg ikke har fastsat endnu...jeg er ved at udvikle allergi overfor ordet "lektier"! Men har klaret mig flot igennem, fik 11,11,11 på trods af den ringeste arbejdsprocess der endnu er set på skolen - min lærer må ku' li' mig :)
Mobilen er blevet et fast dagpunkt. Jeg er ikke stolt af min afhængighed, men indrømmer den gerne - selvom jeg ynder at proklamere at det er vennerne, ikke mobilen, jeg er afhængig af. Nogle gange må jeg give min mor ret, selvom det vist er sjældent hun oplever det. Der er meget sværere end at se sine forældre i øjnene og indrømme en fejl, hvis man har kørt den langt ud - de stopper for det meste med at presse for tidligt, og det er nemmere at indrømme under pres.
Vi skal snart til sundhedsplejersken, gys!! I grupper på 3-4 piger ad gangen skal vi sidde og småfnise over hendes sære og nærgående spørgsmål som ingen vil svare på foran de andre. Helt ærligt; hun forventer at vi vil svare ærligt på om vi har overvejet/været tæt på/prøvet at gå i seng med 1 dreng, mens vores klassekammerater kigger på - no way.
Fik udleveret en folder med felter, der skal udfyldes til næste uge. Til forældrene er der ting som "Føler du at dit barn er sundt og raskt" (hvortil min far brummede "nej, ved gud" indtil jeg puffede til ham...)mens jeg skal sætte alt på skalaer; "Hvor sund føler du dig"(sund nok!), "Har du mange venner"(tror jeg da nok!) og "hvor godt er dit liv på en skala fra 1-10?"
Det sidste var rimelig nemt - 9-10! Jeg kan ikke svare på hvorfor, udover gode venner og skøøøøn kæreste, men smiler hver dag og alt er om ikke rosenrødt så i hvert fald svagt rosa..:P

Lille update om mig...c",)
qnuzzer

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget mit liv på en skala... er publiceret 09/03-2005 20:44 af vandmand.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.