savnede andreas, så jeg ringede.

N: hej, hvad laver du?
A: ikke noget. nusser lidt rundt.
N: nå. jeg har det ikke så godt.
A: det kan man godt høre.
N: du er sådan ret ligeglad med at høre hvad jeg føler ikke?
A: det kommer vel an på hvad. hvad mener du?
N: nå, men sådan hvad jeg føler og så noget...
A: hvad f.eks.?
N: jamen, f.eks. at jeg savner dig. det gider du ikke høre?
A: nej, det gider jeg ikke høre på. det er jo totalt ligegyldigt.
N: det vidste jeg godt.

ligegyldigt.
blev ked af det. jeg kan gå rundt og føle hvad som helst om ham, lige så tosset jeg vil.
tror han, det holder op med at eksistere, bare fordi han ikke hører det?
ja.
han tror, det holder opå med at eksisterer, bare fordi han ikke hører på det.

hvor er det tåbeligt.

nogle gange bliver jeg meget barnlig.
nogle gange får jeg lyst til at han skal høre det, fordi de eksistere. det er da ikke retfærdigt. at det skal gøre ondt på mig, og så kan han bare ignorere det. det er meget barnligt, jeg ved det. jeg får lyst til at skrige det i hovedet på ham.