19 år siden

jeg kaster snart op af sorg

Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
Hvordan?
Halina Abram...
6 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
10 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
6 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
8 år siden
På vej hjem
Halina Abram...
6 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
8 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
3 år siden
i bad med Noa
Peter
8 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kreativ igen
David Hansen...
3 måneder, 20 dage siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
11 år siden
Pigsen
Poul Brasch ...
10 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Ferieafslutning
Hanna Fink (...
10 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
8 år siden
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde det så dårligt. Forældrene gik ved 8-tiden, jeg møder først kl.9, så jeg blev simpelthen bare hjemme. Jeg smider reklamerne, der egentlig skal deles ud idag, ned i containeren på den anden side af vejen. Jeg siger til mor i telefonen at jeg står i en opgang på Skjernvej, og beder veninden ved siden af mig i Scoop at tie stille imens. jeg siger til læreren at jeg er syg, og sætter mig til at vente på, at kærestens forældre er gået, så han kan komme herhen.

Så vi kan tale. Så jeg kan høre, om han har fundet et svar. det svar, jeg håber på?
Jeg er bange. Jeg har aldrig haft en bedste ven. Efter igår aftes er jeg næsten sikker på, at jeg har en bedste veninde, men en ven... det havde jeg i A(kæresten) før. Virkelig. Og hvis han vælger det jeg frygter idag...hvis han overhovedet er kommet nærmere et svar...
så vil jeg til enhver tid kunne sidde ved siden af ham og grine med ham, uden at bære nag. Som hans ven, der elsker ham, på alle måder.

Men jeg vil IKKE kunne acceptere hvis han ikke kan finde ud af at beholde venskabet. Jeg kan miste en kæreste, det er prøvet før. men jeg vil ikke miste en ven igen... og dette er den første kæreste jeg nogensinde har grædt overfor.

Jeg ville kaste op hvis nogen ringede og begyndte at tale til mig nu. det sidder lige i halsen. Al den gråd, jeg ikke lukker ud som tårer, sidder som en klump galde, der bare venter på at kamme over, ¨jeg har næsten lyst til bare at kaste op igen og igen til klumpen er væk.

Da jeg vågnede, lignede jeg en formummet vaskebjørn, med røde øjne, der er større end en femkrone og hævede øjenlåg som jeg knapt kan se ud under. jeg har aldrig følt mig så grim og aldrig været så ligeglad med dette. Jeg har aldrig elsket før.

og jeg føler...en form for tilfredsstillelse samtidig.
jeg ved, at det også var ægte for ham. Og jeg ved, at det var ægte for mig. han tog min mødom, og uanset om vi finder sammen igen senere eller ej, vil jeg aldrig fortryde det. en perfekt første gang og 4 perfekte måneder har jeg fået. Det vil jeg aldrig fortryde...

men for helvede ´hvor ville jeg gerne bare kaste al den galde og sorg op lige nu!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget jeg kaster snart op af sorg er publiceret 02/06-2005 08:42 af vandmand.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.