På ny befinder jeg mig på biblioteket, hvor mor har placeret mig mens hun ordner et eller andet med en eller anden dims til et eller andet som skal passe på noget helt andet men som i sidste ende skal sidde på et eller andet som har med båden at gøre (ÅND UUUUUD) PUNKTUM!!!

I går gav jeg den HELE ARMEN med lak (og segl...) så det hermed kan konstateres, at det i hvert fald IKKE bliver mig der sinker dem!

Mims har inviteret mig til Spanien i små 14 dage - har jeg skrevet om det? - og jeg har nu sagt JA-TAK. Det kommer ikke til at koste mig noget videre, kun at jeg tager mig af drengene når de skal ud og kigge huse og tale med ejendomsmægler m.m.

Selvom jeg dog har min tvivl mht at være tæt sammen med andre så mange dage i rap, glæder jeg mig helt ud til fingerspidserne. Glæder mig til sol, varme, vand, drinks (når jeg altså er barnefri ;-)) og afslapning. Men mest af alt glæder jeg mig til at være sammen med dem/min familie...specielt de to små banditter.
Den store havde hylet af begejstring da han hørte at jeg skulle med, so there's NO backing out!

Mims beroligede mig med, at hun godt var klar over mit behov for at kunne træde til side med mine bøger, skriverier osv. Jeg skulle være helt rolig og vide at jeg ville få den plads jeg havde brug for. Jeg fik det selvfølgelig af HT og følte mig pludselig som en skør krukket søster.

Men jeg kan jo desværre ikke fornægte at være lidt "socialt krukket", jeg modsagde hende ikke men lovede derimod at være den praktiske gris og at de ville få masser af tid til hinanden og deres hus-kiggeri når jeg tog mig af drengene.

"Så finder vi dig sgu en dejlig "Pablo" lillesøster!" grinede Mims og vi aftalte at der bestemt også måtte blive plads til en søster-aften. Så måtte daddy sgu tage drengene.

Det betyder altså at min søsters drøm nok går hen og bliver en realitet. De satser virkelig på at flytte til Spanien. Jeg tror også på at de ville stor-trives.

Det er jo så forsiden.

Bagsiden; jeg ved ikke hvad fanden i helvede (hov-hov) jeg efterhånden skal i dette land.

Spørgsmål; er jeg her pga min familie eller fordi jeg ønsker at bo her?

Et til; behøves man at bo det samme sted som sin familie?

Det sidste; hvorfor har jeg overhoved BRUG for en grund til at få "my ass going"? Ville det så ikke være nemmere at bryde alle de kontakter jeg har og på en nemmere måde være "fri" til at tage afsted?

At have familie tæt på, giver vel på sin vis også en tilhørsforhold. "Ens kære" har brug for én og man er der for dem og omvendt.
Når de så ikke er på samme sted længere men derimod flytter langt langt væk og man ikke selv har dannet egen familie, så føler man sig rodløs.

Jeg føler mig rodløs!

AHH, denne stol lukker blodtilførslen til benene og snart...krampe!

Måske jeg skulle lede efter en spansk ordbog, så jeg kan sige andet end VAMOS A LA PLAYA!!!