Der var engang at jeg synes det var pinligt, at falde i søvn i toget. Nok fordi jeg har en lille tendens til at snorke men mest pga ”savleriet”!
Mit hoved falder til siden og langsomt løber savl ned af min ene kind. Jeg vågner ofte fordi det kilder.

Nu er jeg blevet lidt ligeglad! Ligegyldigheden mindskes dog heller ikke nar man bare er så usigelig træt, som jeg er i dag (nej, ingen søvn i nat).

”Næste station; Københavns Hovedbanegård” og jeg vågnede savlende og groky! Da jeg tørrede min kind fik jeg øjenkontakt med en fyr, der sad med en enorm rygsæk mellem benene og lignede én der lige var kommet hjem efter flere måneders interrail.
”Du ser sød ud når du sover” grinede han. Jeg takkede genert og blev på to sekunder postkasserød i fjæset! Så helt ligeglad er jeg vel ikke men hey…på den anden side ser jeg jo ”sød ud”.

På den måde landede jeg i byen igen. Hjemme igen!

”Komplimentet” fra fyren lettede mit rodede hoved lidt og jeg nød ligefrem at være tilbage i storbyen.

Jeg sugede slammen til mig på vejen ned ad Istedgade og fortalte mig selv, at jeg på trods af min ”rodløshed” trods alt følte mig hjemme et sted i verdenen. Denne følelse blev endda på finurlig vis gjort endnu stærkere;
”Hej SKØNNE…bare rolig, jeg har ikke glemt dig! Jeg skylder dig et blad og du får det stensikkert næste gang jeg ser dig. Og jeg købte faktisk almindelig øl!” Galede en gut ovre fra kirken. Først anede jeg ikke hvem han var eller om han overhoved råbte til mig, men så genkendte jeg ham.

For et par uger siden blev jeg stoppet at ham da jeg kom gående. Han gik og solgte de her ”Hus Forbi”-blade. Da han stoppede mig forsøgte jeg ellers at smutte videre (har bestemt mig for max at købe ÉT om måneden, eftersom jeg rimelig ofte får dette tilbud), men han var ikke lige til at slippe udenom og jeg gav mig!
Så ville han ikke engang give mig bladet da jeg puttede 20’eren i hånden på ham! Fra at købe et blad, blev det pludselig til ”har du noget mønt” og selvom jeg nu ikke har noget i mod at give noget til en trængende, blev jeg sgu lidt harm. Jeg skruede ”hør-her-sømands-tonen” på og spurgte ham, sådan lidt ironisk, om det ikke var nemmere blot at spørge efter nogle penge, frem for at sælge noget han alligevel ikke ville af med! Han grinede undskyldende, slog ud med armene og mumlede noget med at det var hans sidste og uden det kunne han jo ikke tjene noget. Jeg rystede lidt på hoved og ville gå uden videre ”afklaring” da han så sagde ”Ok – du får et ønske!”
Jeg blev lidt forbløffet men kunne alligevel ikke lade vær´ med at høre hvad han mente.
”Ja! Du må ønske en ting.”
”Også vil du få det til at gå i opfyldelse?” spurgte jeg lidt vantro.
”DET kan du regne med” han virkede grav alvorlig.
”Ok! Jeg ønsker mig et blad af dig, som du jo skylder mig, næste gang jeg ser dig også skal du bruge de penge jeg har givet dig på noget godt!” Jeg var godt klar over, at intet ved det ønske havde mulighed for at gå i opfyldelse, men jeg skulle jo tænke hurtigt.
”Det var TO ønsker!” sagde han sgu hårdnakket
”Nej, det er sgu ET og det første er ikke et ønske, det er sgu et faktum!”
”Ok så, vi har en aftale” Og der, foran Maria kirken, gav vi hinanden hånden og gik hvert til sit.

Jeg smågrinede lidt og tænkte faktisk ikke videre over det.

Men der sad han sammen med resten af slænget og galede hen over vejen til mig. Han grinede over hele femøren, løftede hånden og vinkede.
På trods af at han virkede stang-stiv den dag han ”skænkede mig mit ønske”, huskede han mig.

Selvom det er tvivlsomt, så vælger jeg at tro på at han rent faktisk købte ”almindelig øl” frem for guld-øl, ligesom jeg vælger at tro på at han vil give mig et blad…næste gang han har et!

Ja, mon ikke jeg landede hjemme i byen igen.
Jeg elsker at bo lige HER. Selvom alting er lidt ”lortet” rundt omkring mig, så elsker jeg sgu mit hjem og føler mig hjemme. At det er på lånt tid, at jeg skal finde noget andet…ja-ja, det ved jeg. Men lige NU er jeg her og DET er godt.

Mere firkantet kan jeg vist ikke gøre det.