jeg vil så gerne skrive noget. Jeg vil så gerne.
Min roman. Min forpulede roman. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg har fundet på en afslutning. Men jeg mangler bare så meget i mellem. Jeg er bange for at jeg kører om og om i det samme igen, med at hun er tom, og bange. At skylden forfølger hende som en skygge. At den altid er der i øjenkrogen til at holde øje med hende...
Jeg er bange for jeg har forstået det hele forkert. At der vil sidde mennesker bagefter og tænke: sådan er det ikke, forfatteren aner ikke hvad hun snakker om!
Jeg har bevæget mig ind på mange områder jeg ikke kender ordentligt til. Jeg har bevæget mig ind på incest (hedder det incest når det er en sted-far??? eller er det så voldtægt???? HELP)
og en skilsmisse. skilsmissen er ikke det svære. det er incesten. Jeg forstår det jo ikke. Jeg får at vide at jeg er god til at beskrive angst, depressivitet, spiseværrig.... fordi jeg vel har været der. Været noget af vejen. Jeg synes også selv jeg er delvist god til det.
Jeg kan godt finde små stykker papir på mit værelse, med sætninger og ord, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Finder dem faktisk tit. Der opstår sætninger i mit hoved og for ikke at glemme dem, skriver jeg dem ned på hvad jeg end kan finde....

Men incest. Det forstår jeg jo ikke. Den boldgade har jeg aldrig eksisteret i. Så jeg er gået i gang med glaspigen, for at se om jeg har fattet en smule af det. For at lave lidt research. Det ser.... okay ud. Der er i hvert fald en angst, en tomhed, en følelse af noget der buldrer inde i et menneske.
Jeg er bange for der sker for lidt. Det samme om og om igen. For lidt spændning. Om den er for tung. Om den er for.... kedelig.
Jeg havde lagt den til side, for jeg syntes ikke der var mere, jeg turde sige, træt af at lægge arbejde i noget jeg kun frygtede. Men så i morges, begyndte jeg at skrive igen. Og skrev så til mine forældre kom hjem i eftermiddags. Rettede, skrev nyt, tænke. HVAD KAN GØRE DENNE HER HISTORIE SPÆNDENDE? måske er det slet ikke meningen den skal være spændende, måske skal det hele bare...
bla bla bla bla
jeg bliver så træt af at høre på mig selv.