Hey dagbog, jeg har en historie til dig jeg, som jeg brænder efter at fortælle.

Dengang jeg var barn, fik jeg fortalt at et barn var blevet opkaldt efter mig, fordi hans ældre bror mente at jeg var så sød. Vores familier var engang meget sammen på ferie, osv..så jeg legede med ham som barn når vi var på ferie, eller når vi holdt nytår sammen.

Idag har jeg så fået at vide, at manden..som han jo er i dag, er spurnget ud som bøsse...over for sine forældre...og forældrene er fuldstændig sendt til tælling, de er rystet og kede af det..for her hvor jeg kommer fra,..er det at være bøsse lig med noget forkert...og hvad de ellers siger..jeg snakkede med min mor om det *G* jeg har altid vidst at han var noget feminin, så egntlig var det nu ikke den store overraskelse, men alligevel.

Nu vil dui sikkert gerne have min holdning, ikke? lad mig starte ud med at sige at den for længst har ændret sig på trods af det miljø jeg er vokset op i..jeg har forkastet alle dogmer som jeg fik lært dem...engang døde en stor musiker af aids, jeg tænkte dengang...blot endnu en bøsse...men så fandt jeg ud af, at denne mand havde lavet den melodi som jeg elskede..at han havde lavet mit yndlings musik..denne mand var freddie mercury...dermed siger jeg kun, at mit syn ændrede sig..

min gamle tanke og religion som kun blev delt af mig selv, ville ha sagt....jamen det at et andet mennesker elsker et andet, hvad er der forkert i det? idag findes der mange der ikke kan elske andre end sig selv, ikke kan lade være med at skade ændre mennesker, med vold og krig..og jeg skal komme efter dig..engang ville jeg ha sagt at kærlighed dog trods alt er bedre end had...idag betyder det ikke noget, kærlighed..had..jeg er ligeglad...så længe de holder sig væk fra mig! men det gælder jo i grunden alle...

på en eller anden måde kan jeg ikke lade være med at grine, hvis de virkelig opføre sig som var der faldet en A-bombe...manden er ikke døende..