Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
9 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
11 år siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
6 år siden
håb
Halina Abram...
6 år siden
Min første Fantasy novell...
JesperSB
3 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
9 år siden
Nisse-alert
Olivia Birch...
9 år siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
8 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
11 år siden
Eftertanker
Hanna Fink (...
4 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
9 år siden
25 timer inden jeg får min dom. Har min nyrecancer spredt sig. Jeg blev scannet akut i torsdag, da man sidste torsdag fandt en knude, der ikke skulle være der. Røgtenlægen skrev samme dag til min egen læge at de mente det var spredning. Derfor ned til urologen dagen efter, og så en ny scanning i torsdags. I morgen kl 10.40 får jeg at vide hvad det så er. Jeg er et stort fjols, for jeg mærkede den allerede for 6 uger siden, men men, denne her sygehus og læge cykose, har fået mig til at holde dem så lang på afstand, som mulig. Er det en spredning så et den eneste mulighed operation igen, ingen stråler eller kemo kan hjælpe på nyrecancer, ligemeget hvor den har bredt sig hen til, og operationen er man ikke så glad for, da det er så tidlig oven på den andet, og på grund af mit hjerte. Jeg føler inderst inde at hvis det er spredning, så tror jeg at jeg giver los. Jeg orker ikke mere, sygdom har fulgt mig i over 10 år nu, og især de 2 sidste år, har det været livstruende sygdomme. Jeg føler ikke det er et liv at leve, hverken for mig og især ikke for min familie. Jeg læser angsten i deres øjne, hvergang jeg kigger på dem, og jeg tror det er værre for dem end for mig. Cancerlægen sagde i sidste uge, at jeg jo godt kunne leve nogle år endnu, hvis det er spredning, men hvad for et liv vil det blive???. Hvis det skal blive et liv som jeg har levet de sidste 2 år, med både hjertestop og canceren, så siger jeg nej tak. Gud! hvor er det depremerende tanker jeg har. Jeg ved at selv om det falder posetiv ud, så vil angsten altid være der.
Nå lige meget hvad de siger i morgen så rejser jeg med mand og børn til mallorca lørdag den 1 oktober. Håber at jeg kan glæde mig til det, efter samtalen i morgen???

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 25 timer endnu er publiceret 18/09-2005 09:37 af ankjær.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.