1 år, 8 måneder siden

Små og store fremskridt på en forstyrret dag

Stine og mormor.
Ruth Christe...
3 år siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
1 år, 8 måneder siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
6 år siden
Den fedeste fest er vel o...
Kianna Kitte...
1 år, 4 måneder siden
Det der med balance...
Kianna Kitte...
2 år siden
Ingen sejr til vikingerne...
Kianna Kitte...
1 år, 4 måneder siden
typisk deprimeret efter i...
Freema
1 år, 8 måneder siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
1 år, 9 måneder siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
4 måneder, 27 dage siden
Flytning
Hanna Fink (...
3 år siden
Livsperspektiv
Flickarocks
4 år siden
i bad med Noa
Peter
3 år siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
7 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
3 år siden
halvdement..
Freema
1 år, 8 måneder siden
Min novelle er blevet køb...
Kianna Kitte...
1 år, 10 måneder siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
7 år siden
Protein pulver og ny fan ...
Kianna Kitte...
1 år, 2 måneder siden
De ligger der.
Ruth Christe...
3 år siden
Uafsluttet tekst - proble...
Kianna Kitte...
1 år, 10 måneder siden
Jeg prøvede at sætte mig på biblioteket og skrive i dag...
Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet mig. Målet var at komme væk fra potentielle overspringshandlinger i form af opvask, tøjvask, dyr og altid tilgængelige mellemmåltider. Det blev for så vidt også opfyldt. Men jeg byttede det med folk der vandrede omkring mig, ældre mænd der sad på alle sider af mig og læste aviser og hilste højlydt hver gang en ny sluttede sig til læsekrogen (ret skal være ret - derudover var de ganske stille) telefonsnakkende bibliotekarer (på trods af at det var udenfor bibliotekets betjente åbningstid) og folk der snakkede henne ved udlånsskærmene...
Jeg plejer at være god til at lukke larm ude, men det fungerede ikke i dag.

Det blev ikke bedre af, at Helene begyndte at skrive til mig, fordi hun havde det skidt. Hun ville have min tilladelse til at gå ned på skolens kontor og få en hovedpinepille. Jeg spurgte, om hun ikke bare ville hjem. Det ville hun ikke. Så skrev hun og fortalte, at de ikke havde flere piller. Og så skrev hun og fortalte at kantinen var lukket og hun magtede ikke at gå til købmanden for at se hvad de havde.
Det var lidt noget møg med kantinen - ikke så sundt at gå en hel dag uden frokost, og værre endnu for Erik, der kun er otte og ikke i det mindste havde valget om at gå til købmanden efter noget. Så brugte jeg lige lidt tid på at finde ud af, hvor dum jeg havde været og overse beskeden om, at der var lukket (det er åbenbart for good) - men der var ikke nogen besked. Nogen steder. (Jeg brugte ualmindeligt lang tid på at lede efter den alle steder, den måske kunne være blevet lagt op). Så kunne jeg sidde der med en retfærdig harme, der ikke gjorde situationen bedre for ungerne.

Ja, så som sådan havde jeg under alle omstændigheder ikke de bedste forudsætninger for at koncentrere mig. Jeg nåede også kun lige at tage beslutningen om at køre hjem og arbejde videre, da Helene skrev at hun gerne ville hjem alligevel.
Og hun har ligget med snothoved og sovet siden. Det var nok en god beslutning.

Jeg har siden NaNoWriMo17 holdt nøje regnskab med min produktivitet, og oprettet Excel-ark med diagrammer, der gør det visuelt, hvor mange ord mit manuskript vokser hver dag - det har faktisk en ret god effekt.
Mit mål er i snit at skrive minimum 500 ord om dagen.
Det er et mål, jeg satte mig på et tidspunkt, hvor jeg følte, jeg skulle vride ordene ud af mig... Men det er sjovt, for hvor 500 ord på det tidspunkt føltes som en god effektiv dags arbejde, er det nu sådan, at en dag som i dag, hvor det har stået sløjt til med koncentrationen, og jeg føler, jeg ingen vegne er kommet, er jeg næsten kommet op på 900 ord. Mit snit for januar er stadig lidt under 500 ord, grundet brakdage efter nytår og nogle dage, hvor jeg har været nødt til at tage mig af andre ting... Men jeg er på nu, og når vi tager hul på februar, skal snittet nok blive flot fra begyndelsen.
Jeg er spændt på at se hvad den næste tid driver det til.

Michala

This is how you do it: You sit down at the keyboard and you put one word after another until it's done. It's that easy, and that hard. - Neil Gaiman

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Små og store fremskridt på en forstyrret dag er publiceret 17/01-2018 15:27 af Michala Escherich (Machula T.).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.