Det har været en kanon dejlig weekend, jeg var sammen med min mand hele weekenden for engang skyld, det er lang tid siden, vi har været det. Det gik hurtigigt, men det var ikke noget jeg tænkte over, mens jeg var der oppe. Det var kun mens jeg sad i toget.
Der lavede en masse dejligt ting. I fredags var vi i noget saltkar bad. Det havde vi aldrig prøvet før, det var kanon lækkert. Ens hud bleve ligesom en babys numse, og det er sundt for huden. Vi kom også ud og bowlw, og en tur i svømmehallen. Det hele var noget, som behandlingen betalte, så det var lækkert nok.
God mad, og dejlige mennesker der bor i det halvvejs hus. Det er lækkert at være sammen med nogle, som kender til, hvordan jeg selv har det. Det er nogle der kan forstå mig.
Jeg viste en af behandlerne, et par af mine dige. Han spurgte, om han ikke måtte sætte dem, i deres blad, det bleve jeg lidt stolt af, dem kunne de godt bruge.
I dag er jeg så her nede igen, det er som det plejer. Jeg har været ved lægen, for at høre, som der var kommet noget nyt fra mine blodprøver. Men de kommer først i næste uge, det er en ulidlig ventetid. Han siger, at jeg måske skal indligges på Kolding sygehus, men det ved de ikke endnu. Jeg er stadigvæk lidt meget sur på mig selv, over at jeg har "givet" mig selv den sygedom, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved nu. Nu må jeg tage det, som det kommer, også acceptere det, der er sket.
Jeg render stadigvæk rundt og er tørstig, bare komme væk fra det hele. Jeg kender mig selv, og jeg kan ikke lide alt det, som jeg føler, tænker, og har det. Jeg har lyst til at flygte igen, hvis jeg ikke gør det i forvejen.