Jeg har ikke fået sovet særlig meget i nat, og er endu engang kommet for sent op. Det er hammer træls, men det er i og for sig, også min egen skyld. Jeg kunne bare lade være med at ligge og tænke, men sådan er det nu også endnu engang.
Det er min egen skyld, at jeg ikke kan sove, jeg kan bare lade vær med at ligge og spekulere hele tiden.
Det har noget med en af mine plejefædre. Der er så mange ting, som jeg ikke kan tilgive mig selv for, og jeg hader mig selv for, det der er sket, det kan jeg ikke snakke om, og jeg kan heller ikke skrive om det. Det er over 5 år siden, han tog livet af sig selv, så det er noget pjat, at jeg tænker på det.
Jeg var nød til, at tage ned til min tidliger boss i går aftes, fordi jeg havde ikke godt af at være alene. Jeg synes, at jeg er tørstig hele tiden. Jeg føler, det er det eneste der mangler.
Jeg har lyst til at græde, og rase fuldstændig ude, men det har jeg svært ved, når jeg ikke drikker. Da jeg drak, var det ikke noget problem, da kunne jeg godt rarse ud, men at tude, det er noget, af det værste jeg ved. Det viser bare, at man er svag, og der er heller ikke noget at tude over, sådan er det bare. Det er meget sjældent, at jeg tuder.
Jeg vil bare have overstået denne her dag, også bare lade være som det er.