18 år siden

Ud af hulen....

Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
4 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
9 år siden
Fortiden er hård.
storm89
4 år siden
Hej, jeg elsker dig
Ansu Orheim ...
2 måneder, 4 dage siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
7 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
16 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
10 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
9 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
7 år siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
8 år siden
senior Dating.
Ruth Christe...
7 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
8 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
10 år siden
Jeg prøver på at arbejde mig ud af hulen – den hule, jeg har lukket mig inde i de seneste 3-4 dage.
Jeg har været på arbejde, ja, men ellers har jeg været lukket inde i min dyne og i mig selv. Tanker har jeg ikke kunnet holde ud, så jeg har fået læst en masse, og det er sikkert OK.
Jeg ved ikke præcist hvorfor, det skulle være sådan, men en sammensurium, tror jeg, af træthed og vinterkulde – og ønsket om bare at være mig uden krav fra hverken andre og mig selv, som jeg ikke magtede at leve op til.

Som sædvanlig er Peter her bare for mig – tak min elskede kæreste..!
Jeg skulle ha’ været i Nordjylland i denne weekend, men da jeg meldte fra til det, startede Peter bilen og var her hos mig så hurtigt han kunne fredag aften.
Efter en god og rolig nat i hans arme, lykkedes det at komme fysisk ud af dynen i går morges og være en smule aktiv. Inde i mig selv blev jeg dog ved med at befinde mig i en slags klokke hele dagen, følte mig næsten beruset på en eller anden måde.
Med posten i går fik jeg en CD foræret fra en penneven med Johannes Rasmussen, der spiller dejlig klavermusik. Den satte vi på i aftes, og jeg nød det virkelig – musikken gav mig lyst til både at synge med og at danse, mens jeg blev ved med at ha’ den berusende og svimlende fornemmelse i mig af noget uvirkeligt. Samtidig tror jeg faktisk, musikken var med til at hjælpe mig ud af tilstanden. I hvert fald har jeg nu fået endnu en god nattesøvn og føler mig meget bedre tilpas i dag, hvor jeg kan undre mig over, hvad det egentlig var, der skete..!

Peter kørte til Nordjylland efter morgenkaffen, for at hente sine børn og køre til familiefest. Det betyder jo så, at jeg har en hel lang søndag for mig selv nu, som jeg vil bruge til at samle nye kræfter. Solen skinner her, og der ser bare så flot ud udenfor. Jeg har en tanke om at tage mit kamera og køre et eller andet sted hen – måske ind til dyrehaven i Vejle – og trave rundt et par timer og nyde både natur og frisk luft.

Med ønsket om en god søndag til alle jer derude….

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ud af hulen.... er publiceret 08/01-2006 11:13 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.