Mit navn er Stella.
Jeg er 17 år gammel og fylder år den 31.08.
Gennem livet har jeg hørt, set, følt.
Gennem mit liv har jeg været i 13 forskellige lande.
Jeg har haft 2 kærester og den ene har jeg nu.
Jeg har kysset med 10 forskellige fyre.
Været i seng med 3.
De to første var egentligt engangsknald.
Jeg har gået i skole i 12år.
1 af dem på efterskole
2 på handelsskole
De sidste 9 i folkeskole
Har været på randen til selvmord. På randen til så meget.
Har gået i dagpleje, børnehave, SFO, Børneklub og hele svinderiet.
Jeg har gået til Badminton, fodbold, håndbold, svømning, tennis, gymnastik.
Har spillet Marimba og gået til musik.
Mit yndlingsfag var gennem folkeskolen primært Natur/teknik eller idræt.
Nu er det nok erhvervsøkonomi.

Ting jeg ved.
Fakta.
Men ud over det... Hvem er jeg så?
Hvem var jeg før, nu, og hvem bliver jeg?
Har tusindevis af spørgsmål, får aldrig svar på ret mange af dem. Sådan er det vel bare. Er det ik? Er det ik en af de ting jeg må lære at affinde mig med?
At jeg bare er et usynlig sandkorn i mængden der lever er simpelt liv. For verden er jeg intet. Den er alt for mig. Intet. Alt.

Th har invireret mig til gallafest. Og jeg har sagt ja.. Sagt ja til at komme med til noget om 17 dage...
17dage skal jeg være sammen med ham endnu. Fucker for et langt forhold.
Underligt at tænke sådan egentligt. Ligge og tælle dage til at jeg skal sådan noget med ham. Gå helt i panik.
Kunne ikke rigtigt forstå det igår. Lå bare i sengen og blev ved med at tænke: 17DAGE. 17DAGE. 17FUCKINGDAGE!!!!!!!! Det er lang tid. Med ham heldigvis. Med min kære th... Men ender det så? Er det så slut efter de 17 dage...? Eller? Hvordan foregår det? Min... Hans, jeg er hans...
Eller hvad. 'min egen' kalder han mig. Nogle gange er det skræmmende, andre gange er det bare dejligt. Dejligt at have det sådan.
Ligenu er det bare dejligt. Rigtigt dejligt. Han er bare skøn. Virkelig skøn....
Hvor er livet intetsigende når man bare er fanget i denne boble af studie, arbejde, venner, intet, familie, tv, intet, intet, intet.