Nu har jeg i over en måned gået med min hjerne en meter foran mig, og mit hjerte i hånden..

Jeg har ikke haft tid til at sørge og har det stadig ikke, men igår fik jeg lige en smagsprøve på hvad der måske kommer.. Det var faktisk lidt sjovt..

Mine to mindre brødre, Rene fra Sverige og Ronni fra Danmark var på besøg. Rene ville have grill men jeg synes vejret så for ustabilt ud, så jeg foreslog lassange.. Det smager dejligt og jeg er selv vild med det.. Så til aften gik jeg med stor glæde igang med at lave lassange.. Medens den stod i ovnen fandt jeg bestik og talerkner frem, fik min ældste datter til at dække bord udenfor sammen med hendes lillebror. Da maden så var klar tog jeg den store portion ud af ovnen, tog spatlen og kniven som jeg i forvejen havde lagt frem, i den ene hånd, og med et viskestykke i hver hånd tog jeg et godt solidt tag i lassangen og gik ned af de syv trin til stuen..
Her møder jeg Michelle, min ældste datter, går fint udenom og hun forsætter op i køkkenet. Men så sker der noget. Jeg skal nu til at gå de sidste syv trin ned for at komme ud, da lassangen glider ud af mine hænder, op i luften og laver et flot snur.. Den lander med et bump med bunden i vejret på gulvet lige foran trappen..
Og så sker det "sjove".. Jeg går helt i sort. Skriger NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ.. Smider spatel og kniv fra mig i raseri, så kniven heldigvis ender i gulvet. Spidsen er boret en centimeter ned i vores gulv.. *lol* Jeg har stadig ingen kontakt til hovedet, tager mine sko og kyler dem ud gennem døren så Ronni må springe for livet for ikke at blive ramt.. Jeg skriger stadig eder og forbandelser så højt at min mand, der er i skraldeskuret i den modsatte ende af vores gård, kan høre det og kommer løbende, han er bange for at der er sket noget med mig eller en af ungerne..
Jeg tager kniven op af gulvet og smækker den ned i vores spisebord.. Nu er min datter nået ned, og hun løber over og tager kniven som hun giver - lettere desperat til Rene som nu er på vej op af trapperne..
Jeg smider stadig skrigende min cardigan på gulvet og går op i soveværelset for at gå i seng.. Jeg er hysterisk på nuværnde tidspunkt.. Skriger og græder hemlingsløst.. Da jeg kommer op i soveværelset sætter jeg mig på min seng og bare tuder.. Rene og min mand er nu nået op til mig.. Kim sidder lidt med armene om mig og siger at det ikke gør noget med maden, det kunne ske for hvem som helst, og vi bare bestiller noget udefra.. Jeg falder nu lidt ned, og Kim går ned for at fjerne lassange fra trapper, gulv væg og loft.. Utroligt nok ramte jeg IKKE mors gulvtæppe som jeg havde lagt på i sidste uge. Det var ellers millimeter fra..

Rene er dybt chokeret, det samme er Michelle og Ronni.. De har aldrig set mig sådan, jeg er normalt rolig og fattet, og viser normalt ikke følelser på den måde..
Rene for mig så til at fortælle at der er problemer med mors arv, banken har hævet de penge der stod på hendes konto og så jeg skulle bruge til bedemanden.. Nu står jeg tilbage med en kæmperegning på begravelsen, og skifteretten havde ellers regnet det ud til at når vi brugte de penge der stod på mors konto, så kunne vi gøre det for under 2000 kr, til deling os fire søskende.. Men nu er det noget der ligner 5000 til hver af os.. Jeg kunne skrige... nå nej, det har jeg gjordt... :)

knus en knust
Bera...