Eigh! Hvor er det altså bare svært det hele. Her sidder jeg så atter engang foran computeren og krænger mine problemer ud, og hvorfor? Fordi jeg har så store problemer at jeg er nødt til at have dem ned på papir, for overhovedet at kunne overskue dem. Well Indspillende faktorer kan være at jeg ikke har haft noget egentlig tid til mig selv de sidste par dage.

godt. Jeg har truffet beslutningen om at flytte til tyskland. Jubii! samtidig har jeg efter bruddet med E sagt til mig selv, nu skulle livet bare nydes, og kærligheden kunne få lov at stå på hylden lidt. Men! Som altid kommer der skæbne i lortet og så fucker det verdenen op. Det er krateme irriterende At M Pludselig skulle komme valsende ind til den fest.

Sørme om jeg så ikke også skulle forelske mig i hende. Jo jo. Det er sku da pisse irriterende at så snart der skal til at ske noget af det helt store i ens ellers middelmådige liv, så kommer der damer ind i billedet. niederlage.

Nå men ikke nok med det. Den chance jeg har i tyskland er en one of a kind, and in a lifetime chance, med helt ufattelige privilegier. eget bil bad køkken ja lejlighed i det hele taget.


Men samtidig er hun jo os ret sø jo!

Arh piklort for at bande og sige det lige ud. Jeg har ikke haft et roligt øjeblik for mig selv siden jeg belsuttede mig for at rejse. Ok siden E gjorde det forbi mellem os.
Suk. det giver mig den her uro i kroppen. denne trang til at komme videre. Denne ubændige lyst til at FLYGTE FRA VERDEN SOM DEN ER!

Fuck hvor er det svært at være en stærk person hele tiden, og jeg søger tilflugt hos venner og familie, men de kender mig kun som værende en stærk, omend en smule forvirret person.

Det et hårdt at være stærk.

Og jeg render rundt med sukkende åndedræt i disse dage. Mine øjne er konstant i bevægelse og kan ikke hvile på ét sted. Mine sanser går amok over småting, og jeg er åndsvagt sensitiv over for verden. I mit stille sind udkæmpes blodige slag mellem logik og fornuft, og følelser og intuition.

Og jeg kan mærke jeg taber de slag. Der tæres inde i mig. Der tæres af mig. Og når jeg vil restituere, ender jeg altid med at sige ja til noget der dræner mig mere.

Jeg har svært ved at fortsætte. Jeg er øm. Øm og træt i muskler og sind efter dages asen og masen.

Jeg ser på mig selv i spejlet. Billedet viser en mand, med en sindsyg uro i øjnene. Et tøjlet dyr der langsomt slæbes væk af bemaskede bødler, til en ukendt skæbne. Det er hårdt at rejse. det er svært.


Men NEJ!
Jeg er Jakob S. Arndal.
Jeg ER stærk
Og hvis der er ÉN ting jeg ikke vil, så er det at bukke under for den lille modvind der går mig i møde i disse dage.

fuck verden. dette er den 4. sidste dag. Og så er mit liv på ret køl igen. Jeg har valgt en sti her i livet og JEG alene må følge den. Eventyr venter foran mig og jeg vil ikke stikke op eller af for nogen eller noget.

Og med de der læser dette som mine vidner, så vid 2 ting

1 Jeg vil gennemføre denne sti, koste hvad det vil
2 Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt til at gøre de ting JEG VIL!

Fordi Når jeg ser på livet, og livet ser tilbage på mig, med sine tærende og spottende øjne, og jeg kan mærke både mod og lyst falme, så har jeg kun ET svar, til spørgsmålet om jeg overhovedet gider denne til tider meningsløse eksistens, og det er:

JEG VIL!