Så fik vi sat sexlivet på plads... eller ikke...

jeg konfronterede min kæreste John om problemet, og det endte i et skænderi..

John er 26 år, jeg er 17..
han elsker mig meget højt, og jeg elsker ham!
Han bor i Kås i Nordjylland, jeg bor i Helsingør på Nordsjælland
Det fungere temmelig dårligt, og han sagde i går at han snart siger helt fra, for forholdet er noget lort!

jeg er depressiv, han er syg (hjertefejl)
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er altid sur og ked af det...

jeg er heldigere end de fleste..
hver morgen vågner jeg op velvidende om at jeg har en kæreste der elsker mig, en skole jeg klarer nogenlunde.. to forældre der er skilt, men de prøver at gøre det bedste for min bror og jeg...
jeg har mine bedsteforældre endnu, farmor (83år), mormor (79år) morfar (82år) som jeg elsker meget meget højt
jeg har gennemført 1.g som jeg bestod i dag..

og alligevel er jeg depressiv og (selv)destruktiv...
min fortid er meget mørk, da jeg har oplevet noget de fleste ikke har, og aldrig nogen sinde ønsker... mon det er det der stadig hænger i mig?

jeg bliver så glad inden i når jeg tænker på livets glæder, men jeg kan bare ikke tænke på det 24/7 ... det holder jeg ikke til, jeg aner ikke hvorfor :-S

Jeg er 17 år gammel, jeg har et liv foran mig... Jeg vil gå efter at blive psykolog.. Det er et job jeg synes er spændende.. men mine karakterer siger ikke jeg kan komme til at blive det... Anyway, jeg skal gennemføre gymnasiet, og det bliver ikke nemmere fra nu af..

Mine planer er følgende:
efter 3.g flytte til Kås til John (i min egen bolig så vi kan vende hos til at ses oftere) - ta' et sabat år
derefter vil jeg søge på universitetet i Ålborg hvor jeg vil satse på at læse til psykolog..
men det afhænger af min tid i gymnasiet..

jeg elsker John, jeg vil ikke miste ham.. vores forhold er noget lort, for jeg er jaloux, og keder mig når jeg er hjemme hos ham.. for vi er hverken rige eller har mange penge at bruge af, så vi kan ikke tage ud og opleve noget...
Jeg elsker at overraske ham, nyt undertøj hvor jeg laver catwalk...
jeg kan ikke lide at gå i kjole, jeg købte en forleden dag, som jeg vil vise ham når vi skal ses igen...

jeg vil se ham smile!
jeg kan ikke få ham til at smile i hverdagen, jeg er ikke en god kæreste.. det er han sådanset heller ikke, men vi arbejder på det!!

Jeg savner ham så inderligt, og jeg hader forholdet er så skidt... både han og jeg er slidte, men hvorfor bliver vi ved?!... jeg elsker ham!
jeg synes han er lækker, jeg synes han er vidunderlig, men der er bare sider af ham jeg ikke kan tage...

jeg fik en masse ting at vide i går som jeg vil prøve at arbejde med.. og går det ikke.... så er jeg bare ikke hans soulmate, og han ikke min....

:'-(

Michala