Kære Dagbog

Det er længe siden, at jeg har skrevet i dig. Det er slet ikke fordi, at jeg har glemt dig. Tværdigmod - Jeg tænker tit på at skrive i dig, men føler at den rette stemning også skal være der. Jeg har så mange ting på hjertet, desværre mest sørgelige *snøft*. Jeg lære, græder og glædes meget over at læse de andre indlæg herinde i dig.

Kære dagbog jeg er glad for, at jeg har lært dig at kende

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har tænkt længe over det her:

Vi flygter fra verden ved at drømme os ind i en anden verden.

Hvordan gør vi?
Vi lever os ind i musikkens, filmens, Internettes og bogstavernes verden eller bare lukker øjnene, lader mørket omslutte os og flygter ind drømmen.

Hvorfor gør det?
Vi gør det for at beskytte os fra den her 'onde' verden fyldt med manglende tryghed, kærlighed, forelskelse, mobberi, være anderledes end andre osv. Vi drømmer os væk for at fortrænge dårlige minder. F.eks det omsorgsvigt vi oplevede som et lille uskyldigt barn - drømme os væk fra alt det onde.

A.S. Neill skriver 'Det er forældrene der ødelægger børnene'. Dvs. at vi ikke er født onde, det er andre der præger os, gør os onde? Er vi alle uskyldige ofre for andre menneskers ondskab? For verdens barske virkelighed?

Kan vi ændre os selv?
Kan vi bearbejde det omsorgssvigt, som vi tidligere blev udsat for? Så vi ikke behøver at at flygte ind i drømmen, som vi jo gør for at beskytte os imod verdens og dens ondskab?

Jeg tror på det! Vi kan bryde den sociale arv, omsorgsvigtet, det manglende selvværd og selvtillid. Det kan kræve hjælpe fra både familie, venner psykologer, pædagoger, men ikke mindst fra os selv. Vi skal virkelig kigger dybt ind i os selv. Lade livsglæden og kærligheden strømme igennem vores krop, og hver en åre i vores blod. Mærke beruselsens glæde. Sige til os selv, at vi vil 'vågne' op fra drømmen!

Jeg har skrevet det her engang i tidernes morgen. Synes det virker stærkere, når det er på engelsk.

Sometimes I even cut MySelf to see how much it bleeds. It´s like adrenalin, the pain is such a sudden rush for Me, cause it´s brings me back to Reality. Feeling everything you say is real and not a Dream to me...believing that I´m awake and not dreaming!
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------