19 år siden

Ensomheden i tosomheden ....

Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
7 år siden
Tilrettet sofabord
Peter
7 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
3 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
6 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
7 år siden
Bogfinke
Peter
7 år siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
9 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
8 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
9 år siden
Uden kontrol
Hanna Fink (...
8 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
9 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
5 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
9 år siden
Jeg har aldrig haft det sådan her før ... det er meget meget underligt ... at elske en person hudløst og totalt -en som man aldrig har mødt ..... men der er ingen vej tilbage - mit hjerte er tabt - og jeg er forelsket til op over alle skyer.

Der er ikke nogen men'er og hvis'er og måske'er ....

jeg sidder og venter på ham nu ... vi skal ses i aften .... så vi kan komme videre med vores liv sammen ....

jeg tænker på hvad thejester skriver om ensomhed og følelsen af fængsel .... Og jeg tænker på de 4 år jeg følte mig i fængsel, da jeg var sammen med min x-mand .... ingen ensomhed er større - end når man føler sig ensom i et forhold .... når man ikke kan nå den man er sammen med - når ens følelser langsomt visner bort - og man ikke lever, men kun overlever ....
Jeg har altid følt mig stærk - men de 4 år fik min selvtillid og generelle styrke til at forsvinde fuldstændigt .... og at der skulle findes den eneste ene derude - også til mig - var en umulig tanke .... den rene utopi .....

Min x-mand var alkoholiker - ikke en drukkenbolt - bare en behersket alkoholiker som kunne passe sit arbejde - og sin alkohol ..... hjemmet havde den konstante sødmefyldte bitre lugt af rødvin 24 timer i døgnet - året rundt .... men som en ægte alkoholiker - mente han ikke hans misbrug var nogen andens problem end hans eget - det gik da ikke ud over mig ????? eller børnene ???? Neeeeeeeeej da *SSS* ......

Jeg håber han indser det en dag .... at det ødelagde en familie .... at han mistede en kærlighed der var så stor engang .... at han en dag vil søge hjælp .....

MEN jeg må vidre med mit liv - for at redde andre - her mine børn - må man redde sig selv først .... og jeg er på vej - den rigtige vej ..... og jeg håber aldrig mere jeg vil komme til at føle den knugende ensomhed - den smertende ensomhed midt i en tosomhed .....

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ensomheden i tosomheden .... er publiceret 21/10-2002 20:23 af Sofie Saper (Tawanda).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.