15 år siden

Hvor er det smukt!

savføre
Peter
10 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
8 år siden
D. 26/10-2012
Louise Jørge...
11 år siden
Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
7 år siden
i bad med Noa
Peter
8 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
3 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
4 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
10 år siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
10 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
9 år siden
Der er noget over lyset nu...

Varmen er næsten som sommer, men lyset er et helt andet. Måske mere klart, mere gennemsigtigt... I hvert fald et andet!

Var på stranden i dag ved Troldeskoven i Tisvilde. Og vi var ikke de eneste. Andre havde valgt at nyde denne næsten-efterår-magi.

Folk sad stille rundt om i gryderne, lidt i læ for de trods alt lidt kølige vindpust der kom. Der var ikke den samme løssluppenhed som på en varm sommerdag. Stemningen var nærmest eftertænksom. Lave stemmer, afbrudt af tavse stirrende blikke ud over det rolige hav. Folk tog et let meditativt vinterforberedende sug af den stadig varme og livgivende sol, før mørket, efteråret og vinteren... Billederne af stranden, skoven og havet, stadig i sommerdress, skulle brændes ind på nethinden, ind på lageret... Klar til brug i den mørke tid.

Enkelte gule blade på træerne fortalte, at sommeren 2008 er ved at slippe sit tag. Snart er der mange. Og snart ligger de overalt på jorden og bliver trådt ned af mennesker i deres vinterfodtøj.

Traditionen tro er der ellers ikke meget tøj på denne del af Tisvilde strand. Mange er nøgne her, også i dag og også os. Og vi tog sommerens måske sidste dukkert i det klare vand. Og nød det trods køligheden. Den her dukkert skal vi leve længe på. Der er længe til næste gang.

På vej til bilen gik vi en omvej gennem det særprægede landskab i Tisvilde Hegn, med de mange krogede fyr-træer. Formet i hundrede år af vind, vejr, sand og salt! Her er en helt særlig stemning. Unikt.
Tak, kære sommer, for denne gang....

Og dog.... For vejrmeldingen har lovet, at søndag bliver mindst lige så smuk!

Så vi roder i lommerne og finder penge til en halv tankfuld benzin. Og så tager vi op og gentager det hele igen i morgen. Og fordobler mindet om en smuk afsked med august og sommeren 2008.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hvor er det smukt! er publiceret 30/08-2008 18:18 af louisec.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.