Tog en nat hos Nus. Aftalen gik på, at vi skulle ses klokken ni. Klokken tre minutter i ni skrev han så, at han først var hjemme klokken halv ti. Jeg var træt. Sad lidt og kiggede på hans besked, og skrev at han måtte have en god aften ude. Han blev ked. Hev mig selv op fra computeren, hoppede op på cyklen og var der ca. 21:45.

Blev nærmest overfaldet da vi nåede op til trappeafsatsen foran døren til hans delte lejlighed. Han krammede og holdt mig fast og aede mig i håret og bekendte hvor meget han havde savnet mig. Jeg var/er stadig sur over hans udtalelse i fælleskøkkenet forleden, så jeg var lidt (måske temmelig) kold. Hvilket bare gjorde ham endnu mere ked af det.

Vi så film. Eller noget af en, og han tøede lidt op. Vi grinede da det var sjovt - og han forlod sin plads i hjørnet hvor han havde sat sig i protest og lagde sig ved siden af mig. Han bød på massage, hvilket jeg næsten troede var løgn. Jeg slappede af og nød det, i tyve minutter - og gik glip af lige så meget film. Det var lækkert. Var han fortsat fem minutter mere, havde jeg givet helt efter, og var enten begyndt at sove eller tude. Der sker så meget pt at det næsten er for meget. Jeg glæder mig til meget af det der skal ske - men at overskue at skulle arrangere det hele, puha!!

Og Nus? Han er drønet en tur hjem. Måske meget fornuftigt, for så kan jeg få lavet lidt lektier. Det er svært aldrig at kunne slappe helt af. Misunder dem der har tid til så meget andet udover studier. Jeg kunne slet ikke forestille mig at nå alt det. Jeg knokler for at holde skindet på næsen, både på den ene eller den anden måde - men selvfølgelig er alting nemmere - og går hurtigere - når man har nemt ved det.. Det er immervæk et faktum.. Men når man ikke længere har så nemt ved det, jamen så er der ikke andet for, end at arbejde arbejde og arbejde.. Så det har jeg tænkt mig at gøre..

Klokken er ikke engang otte - men - jeg må vist opgive min kemirapport - og se dyner.. Er dødtræt..

God weekend..