15 år siden

Åh mandag - man kan kun hade dig (Forts&aeli

How it all began...
Shirley Shei...
8 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
4 år siden
Tanker, om mig, livet, nu...
PernilleBB
2 år siden
Det åbne øjeblik - Kasper...
Kasper Lund ...
8 år siden
Fuglene
Hanna Fink (...
11 år siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
7 år siden
At træffe en beslutning
Baru
1 år, 9 måneder siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
11 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
6 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
10 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
4 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
9 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
11 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
11 år siden
Hvorfor er jeg så vred?
Neola
3 år siden
Jeg havde troet, at mine pinsler endelig var ovre, men åbenbart skulle mandagen lige trampe på mig endnu et par gange, før den vandrede videre.

Jeg havde helt glemt, at jeg skulle til fitness før min mor skrev til mig, og mindede mig om, at hun ville hente mig klokken halv 5. Så jeg ville kunne nå at klæde om og være klar kl. 5, hvor jeg kunne stå sammen med 30 andre - tynder og pænere - kvinder og svede og lugte. Nu overdriver jeg nok negativiteten lidt for meget.
Klokken kvart i 5 ankom min mor, og vi måtte fare ud af døren. Det kan hurtigt siges, at jeg ankom lige til tiden - men jeg manglede selvfølgelig stadig at klæde om, så det tog omkring 10 min. før jeg troppede op, og alle på holdet var gået i gang med deres 'høje knæløft'. Inde i salen var der høj technomusik, og træneren råbte ud til alle på holdet fra hendes headset. Nu begyndte problemerne at dukke op:
Alle havde en 'step' - alle undtagen mig
Alle havde en elastik - det vil sige alle undtage mig
Alle havde en måtte - på nær mig selvfølgelig
Det tog mig 10 min. at finde alle disse ting, da der ikke var flere tilbage af både det ene og det andet.
Nå, da jeg ENDELIG kom hjem skulle jeg gå med hunden. Dette er en tur, der altid giver mig lidt 'me time', og giver mig mulighed for at lade tankerne flyde. Men midt i turen hører jeg en mandestemme råbe:
"Hey, du dér! Jeg ska' sku' lige spørge dig om noget!" Jeg vender mig om og ser en høj skikkelse omkring 100 meter fra mig. Da jeg er den kujon, jeg nu engang er, vender jeg mig om og sætter farten lidt op. Det er mørkt, og jeg er alene. Jeg skal ikke tage nogen chancer :)
Han råber igen, jeg går lidt hurtigere. Derefter nærmest snubler jeg hen over fortovet, fordi jeg ikke ser mig for, men når lige at få balancen, før jeg styrtdykker mod asfaldthavet. Jeg går videre lidt klodset, men opdager hurtigt, at mine bukser er faldet lidt for langt ned.

Her vil jeg slutte beretningen om min mandag... Jeg ved godt det hele virker lidt negativt, men det er også fordi meste delen af det, var negativt :)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Åh mandag - man kan kun hade dig (Forts&aeli er publiceret 01/12-2008 20:57 af Mash.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.