Arghhhh altså!

Var til et møde i dag. Damen var så..grrrrrrrr!!! Hun virkede faktisk irriteret over at skulle hjælpe mig og at jeg endda var berettiget til den hjælp.

Jeg skal have flyttet mine ting ud af den anden lejlighed i næste weekend. Udlejer har allerede sat ny annonce op, hvilket jeg jo også bad ham om så jeg kunne få noget af mit indskud tilbage, men det vil altså sige jeg skal have opmagasineret mine ting frem til jeg få en lejlighed. Stres! Det skal bare overståes.

Vreden over at L ikke vil flytte sig ud af hans lejlighed så Emil og jeg ikke skal være boligløse, begynder at summe igen. Kunne jeg ikke bare nå frem til accept bare på DET område???

Nå hvad så?

Jeg skriver fingrene til blods for at redde mig en fremleje, men INGEN svarer igen. Mit forsøg med at undlade at nævne noget om Emil i mine henvendelser, virkede desværre. To personer kontaktede mig forleden og ønskede at fremleje deres bolig til mig. Til dem havde jeg henvendt mig som "enlig kvinde søger hjem" men da jeg i telefonen så afsløret at jeg jo havde en lille purk med mig, så fik tonen en anden lyd: "Lejligheden egner sig ikke til børn..."..."Ej, jeg ønsker ikke at udleje til børnefamilier"...osv. Forståeligt nok. Det er deres lejlighed så de bestemmer og har man ikke selv børn, er man måske tilbøjelig til at tro at unger straks vil tage den første og største sprittush og overmale hele hytten og skamridse gulvene.

Jeg har L's lejlighed alene i den næste uge. Det giver mig da 7 dages fred. Men hvad så???

Mine muligheder er følgende: Finde en fremleje (en mulighed som jeg af erfaring efterhånden tror er uddød!), blive under samme tag som L (selvom det driver mig itl vanvid og ikke er optimalt for min søn) eller tage i mod boligtilbud fra et kvindecenter.

Kvindecenteret? Det huser enlige kvinder og deres børn. Nogle har været udsat for vold. Andre er, som jeg, boligløse uden mulighed for at finde noget sted at bo. I hvert fald er det kvinder der på en eller anden måde, befinder sig i en krise.
Jeg ved virkelig ikke om det vil være godt for Emil. På den ene side har han jo mig...og en rolig mig som ikke skal være presset af L. Der er andre børn, legerum osv. Man får en halvanden værelses bolig med eget the-køkken og bad. Det ligger tæt på hans vuggestue.
På den anden side vil der være meget larm og postyr.

Jeg skal tænke over det. Damen fra mødet i dag satte mig i forbindelse med centeret. De ringede til mig kort tid efter og virkede selvfølgelig rigtig flinke og rare. Faktisk er der ingen ledige bolig dér lige nu men inden for 1 til 2 uger ville der være muligheder. Jeg blev tilbudt at komme og se stedet, møde dem og danne mig et indtryk inden jeg besluttede mig.

Åh min gud hvor det larmer inden i mig. Jeg peger fingre ad mig selv og skælder og smælder. Er jeg en dårlig mor fordi jeg er havnet i denne suppedas? Hvis jeg må flytte på kvindecenter, er det da en dårlig beslutning på Emils vegne? Er det bedre at blive her hvor L gør det umuligt for mig at ånde?

Jeg forstår nok ikke helt alvoren af denne situation og det overrasker mig at der simpelthen ikke er noget at gøre.

Det eneste jeg KAN gøre lige nu, er at leve i dag! I dag har jeg ro herhjemme. Jeg behøver ikke forholde mig til L eller nogle spændinger. Den eneste jeg skal forholde mig til, er min søn...og mig selv!

Jeg har købt sæbebobler som jeg vil puste sammen med Emil. Det bliver ikke mindre kompliceret og ligetil...idag.