Jeg undrer mig tit, om jeg har taget det rigtige valg i livet...og karrier.

Hvis man vil frem her, er det som at spille skak...hvert traek har sine konsekvenser og det forkerte valg kan traekke dig med i dybet. De folk som virkelig har formodet at komme frem kan beskrives som....ekstrovert, elsker sig selv og har laert arten at fedte for de rigtige paa toppen. Din kollega er din stoerste konkurrent. Og i forretningsverden er det alle mand for dem selv - koste hvad det vil. Ideer bliver plyndret og hvis man ikke er hoejtraabende, tja saa bliver man trampet ned i forbi farten. Alting koerer 160km i timen. Haeng paa eller giv slip - valget er dit!

Jeg bliver helt mundlam, naar min direktoer spoerger mig noget. Ordene kommer helt forkerte ud af min mund. Det intelligente tanker jeg har i mit hoved og det jeg egentlig for sagt, har absolut ingen sammenhaeng.

Tag f.eks. idag...jeg sad og arbejdede igennem nogle dokumenter og efter et stykke tid havde jeg virklig brug for en mini pause (ikke noget som involverede at jeg skulle staa op), saa istedet for taenkte jeg, at jeg lige ville surfe lidt og besluttede at tjekke Jyllands Posten. Og lige idet oejeblik jeg aabner siden, dukker min bosses boss lige ved siden af mig. Jeg blev saa flov over hele ansigtet. Jeg er lige startet paa det her projekt, og alt det der med "first impression" jeg tror, jeg kan kyle det ud af vinduet efter den blunder!

"Naa Katy, hvad synes du om projektet?".... erm...hvem mig...snakkede han til mig taenker jeg i mit hoved, mens jeg klodset proever at lukke vindue skaermen...(og halvt beder til en deroppe, at bossen ikke tror, at jeg bare driver den af)...og efter en laaang pause faar jeg stammet... "oeh, joo det gaar". (jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige, for det foeltes lidt, som at blive grebet paa ferskgerning og jeg er ellers super-duksen). Der var ikke meget begejstring i min stemme og han saa lidt skuffet ud. Fokus Katy! Resten af dagen sad jeg bare klistret foran skaermen.

Efter arbejde var der lige tid til lidt drinks. Jeg tror, jeg bare er anti-social eller ogsaa har jeg ikke rigtig meget tilfaelles med mange af kollegaerne. Jeg kedede mig saa meget, at jeg begyndte at taelle de knuste is stykker i min Mojito.....og der var mange!

Maaske har det ikke noget at goere med mit valg af karrier. Der er jo en grund til at jeg har arbejdet med det her i 4 aar. Jeg tror bare, jeg er demotiveret for tiden. Desuden er det ikke nemt at sige farvel til saa mange af ens venner/kollegaer, selvom vi var hinandens stoerste konkurrenter.