Jeg måtte sygemelde mig fra jobdagen. Hader at sygemelde mig og tænker sgu altid at "de" tro jeg pjækker.

Pjat med mig!

Jeg kørte Emil i vuggen og tog hjem og snottede. Jeg har dopet mig selv med nok kamillete nu og har det faktisk en smule bedre. Om så jeg havde en milliard i feber, ville intet fra holde mig i at tage toget ned til storesøster i dag. Jeg ser så meget frem til at komme lidt væk hånd i hånd med min søn...og min søster vil tage sig lidt af Emil så jeg kan få lov til at "syge den lidt".

Tasken er pakket og snart henter jeg Emil. Så skal vi have TOOOOOOOG som Emil elsker.

I et forsøg på at finde lindring til følelserne inden i, har jeg gennemsøgt nettet for gode råd. Det ligner mig faktisk ikke...normalt holder jeg bare ud og benytter mig kun af hvad jeg i forvejen ved.

Nå man så søger på ordet "alene-forældre" o.l så popper der alt muligt op og meget af det involverer "dating"! Dating? Ej jeg har ikke engang overvejet det. S-veninden udbrød til mig forrige weekend: "Ihh hvor er du egentlig HELDIG. Nu skal du jo ud og "date" og have NY OG SPÆNDENDE SEX!!" Åh jeg er bare slet ikke der....endnu...men ved godt at der ER en verden derude jeg igen skal betræde på et tidspunkt. Lige nu virker det bare som et helt andet univers.

Jeg faldt over en side, et forum...for enlige forældre. Jeg var meget tæt på at oprette en profil. Jeg tænker nok at det kan hjælpe mig at begynde at beskæftige mig med en anden sag...noget andet...ET ELLER ANDET som kan fjerne mig lidt fra sorgen og følelserne. Måske bare "møde" ligestillede, et netværk...måske bare erfare at livet jo går videre. De siger alle jo at det gør.

Nå men jeg vil tænke over det

Der er ingen tvivl om at jeg glæder mig til at nå dertil. Der ER meget at glæde sig til. Spejlbillede...hvor jeg glæder mig at kunne nyde mig selv noget mere. Ham Ole Henriksen's "JEG ER ET DEEEEEEEEJLIGT MENNESKE" virker sgu ikke rigtig herhjemme. Der bliver ikke vimset særlig meget rundt... Jeg indeholder det hele og ser sgu frem til at leve det ud. Jeg ved at jeg skal mærke kærligheden igen , på et tidspunkt, og jeg ved at jeg skal begynde dagen med iver og glæde igen. Jeg ved det hele og er pisse ivrig for at nå dertil. Jeg forsøger men det virker ikke for tiden. Der er bare noget der skal bearbejdes og kommes igennem.

Nu vil jeg lade kvindecenter være kvindecenter, kommunaldunsten blive her og tage på påskeferie med min lille intetanende og enestående søn.