Jeg begriber det ikke, og har haft brug for en dags tid til, at tænke over det, så jeg kunne formulere mig nogenlunde rationelt.

Jeg er blevet sat af samfundsfagsholdet. Ikke pga fravær (det ville jeg da kunne forstå), men fordi jeg ikke er ydmyg nok?

Jeg har meget fravær, og sådan er det. Jeg har ikke dårlig samvittighed hvad angår det, for jeg er alene med Thor og...sådan må det være, når jeg er alene med ham i hverdagen.

Når jeg så er kommet i skole, har jeg ageret, engageret mig og deltaget aktivt i timerne, som jeg nu mener det sømmer sig. Men...det var forkert af mig. For jeg er ikke ydmyg nok.

"Ydmyg"?

Ja, det kan virke provokerende, at jeg kan følge med på klassen uden, at have læst teksten andet end de fem minutter jeg har skimmet den igennem. For een der har fulgt undervisningen hele tiden og kan have svært ved at følge med, er det en "provokation", at jeg kan komme med nogle ugers mellemrum og stadig udfylde min plads i klassen. "Fylde rummet!"... Så... nu er jeg sat af holdet?! Skal dog op som selvstuderende, men det rører mig ikke det fjerneste.

Jeg havde ikke blinket med et øje hvis grunden alene havde været fravær, men dette...er sgu ikke til at forstå. Og nu tør jeg ikke åbne munden i de fag hvor jeg endnu kan holde krampagtigt fast i min plads.

Jeg er måske blevet ramt af janteloven. Jeg er blevet bange for at ytre mig. Har brug for at tænke to gange..fire..to-ogtredive...gange. For jeg ved ikke hvad jeg gør forkert, -og jeg vil gerne følge undervisningen der hvor det er muligt.

*øv*