Til fyldepennen

Jeg er stadig syg. Frustrerende at der bare ikke er bedring. Prøver at lade være med at stresse over alle de ting jeg kommer bagud med på arbejdet. Kan jo alligevel ikke gøre så meget.

I går prøvede jeg at gå en tur, som gør mig rigtig godt når jeg bare er pakket godt ind i tøj. Men jeg kom nærmest bare ned på fortovet før jeg brød sammen i gråd. Det gjorde ondt helt ind til knoglerne ved tanken om at skulle miste R. Jeg måtte gå op i lejligheden igen, først ringe til min mor og græde græde græde. Derefter til veninde og så bagefter kontakte R, ham det handler om. Havde brug for at sige hvor svært det var og hvor meget i tvivl jeg var. Vi fik vendt den sidste episode der gjorde at jeg ikke kunne mere, og på en eller anden måde fik jeg formuleret mig så han forstod situationen helt anderledes og forstod mig. Og jeg fik sagt at jeg har svært ved at rumme hans ting, det der fylder hans verden og jeg så kommer til at reagere med at hungre efter opmærksomhed og omsorg. Jeg bliver som et barn der bare vil råbe ”se mig, hør mig, hav omsorg for mig”. Han sagde at det fik ham til at se tingene i et andet lys.
Jeg bliver forvirret og ved ikke hvad der er den rigtige beslutning. Jeg kan åbenbart ikke tage stilling til det. Jeg orker ikke så meget. Troede det ville være lettere for mig at tage en beslutning her i anden omgang, men det er det bare ikke. Måske er tiden bare ikke inde til at kunne træffe en beslutning nu. Men jeg ved at jeg må finde ud af hvad jeg kan leve med.

Åh nu ringede en veninde fra Tyskland. Hun er så fantastisk, for pokker hvor jeg savner hende. Hun forstår mig virkelig. Ville ønske hun boede i Dk igen, for vi har virkelig glæde af hinanden. Men nu må vi besøge hinanden i stedet. Venner betyder så meget i det hele taget. Hvis jeg ikke havde venner og familie at ringe til og papir at skrive på så tror jeg at jeg ville gå helt i stykker. Når jeg spørger om R kan komme af med sit, så siger han jae, og det er måske lidt brok til sin bror eller noget. Han har ikke nogen han taler med om de dybe ting. Han har nogle kammerater, men når han ses med dem er det vist mest sammen med deres børn og er det en sjælden gang uden, virker det ikke som om det er personlige ting der bliver udvekslet. Der er jo også forskel på mænd og kvinder, men jeg tror virkelig det ville være godt for ham hvis han havde nogen han kunne dele de dybere ting med ud over mig.

Mon rødvin er godt mod bihulebetændelse og lungebetændelse?