Haha!!

HAHAHAHAHAHAHAH!!!


JUUUUUUHUUUUU!!!!

Okay, jeg er lidt glad!

Jeg har lige snakket med Teak.
I 40 fantastiske minutter!

Snakkede om lægen og det der var blevet sagt dernede. Der kom hul på bylden og der blev åbnet op. Ingen hulk, ingen gråd, kun kontrolleret snak.

Vi rundede mange ting.

Han føler ikke han slår til nogen steder, stadigvæk. Han er med på stressen!

Han føler han fejler på hans jobs, både sammen med Roomien og fuldtidsjobbet. Og mig. Og hundene.

Når han har det værst, får hele huset lige en omgang. Og så får han lyst til at lave overspringshandlinger i en sådan grad, at han blot sylter det han burde - endnu mere.

Vi snakkede lidt frem og tilbage. Fik fortalt om mine følelser omkring at være i huset - han istemmede, at han kun er der for at arbejde og sove. Han bryder sig på ingen måde om det heller.

Jeg spurgte ham om det så ikke for ham handlede om at komme ud derfra i en fart?
"Jo, men hvad gør vi så?"
...Og så gik snakken om muligheder - kollegie med hund som midlertidig løsning indtil man fandt noget andet, som kunne være noget udenfor byen. Noget lejet indtil jeg er færdiguddannet og tjener nogle rigtige penge.

Den sikkerhed jeg har efterlyst og lidt manglet siden vores sidste kontrovers, er lige blevet sparket ind i maven på mig igen. Så meget at det gør helt ondt lige nu! (Eller også skal jeg bare virkelig snart på wc!)


Min oprindelige plan var at bede om kvalitetstid, men den plan ændredes til en udsat ankomst. Jeg tager ikke derover onsdag efter skolen er færdig, hvilket ellers var planen. Jeg tager derover torsdag aften i stedet for, sover, tager på arbejde fredag, hygger mig gennem lørdagen og mødes med ham lørdag eftermiddag igen. Hjem og gøre klar til fest - til fest - sove hos hans far formodentlig og så afsted til Jylland om søndagen.

Næste gang vi ses, bliver til putning weekenden efter, når arbejdet kalder igen.

Gangen efter bliver i arbejds øjemed. Til gengæld to dage i streg. Måske mere.

Og sådan vupti, kommer en måned mere til at gå.
Før jeg får set mig om, er der kun tre måneder tilbage og enhver ved jo, at tre måneder er lig ingen tid!

Øj, humøret er højt.
Det var lige 1-0 til Femi i forhold til stressfaktorer!

Der bliver noget at drømme om i nat, det er helt sikkert. Fred i sind!

Far har lige hentet mor fra et aktionærmøde. De skændtes hele vejen op gennem huset.
Ih altså!

Femi: 1
Stress: 1

At trække luft ind - at trække luft ud.. Ind - ud.. Ind - ud..

At sove..

Godnat :)