Jeg sidder her og venter bare på en enkelt lille undskyldning til at forsvinde. Komme væk fra det her lorteliv. Der er tilsyneladende ingen som hverken kan eller vil forstå hvem jeg er. Jeg føler mig så ensom nogle gange, ikke fordi jeg ikke omgås andre mennesker på et personligt niveau, men fordi ingen kan forstå.

Jeg har snart levet i min egen lille verden i 24 år. Nu må det vel snart til at være slut, men jeg kan bare ikke få lov til at bryde ud. Jeg er sat i bås, og jeg må med djævelens vold og magt ikke ændre mig. Jeg er syg og træt af stok konservative mennesker som ikke kan se over deres egen næsetip.

Problemet er måske lige så meget mit eget. Jeg er næsten ingen selvtillid, mit selvværd er lig nul. Jeg kunne blive ved i timevis. Jeg vil bare gerne snart have en afslutning på det hele. Enten accepterer mennesker mig som jeg er, og accepterer de ændringer jeg vil have i mit liv, eller også vælger jeg at begå selvmord. Jeg hverken kan eller vil leve efter andres regler og normer.

Jeg har bare en lille drøm. At jeg endag kan vågne op og være glad en hel dag. er det så meget forlangt. Bare at være glad, og ikke skulle tænke på hvordan jeg skal tilfredstille andre.

Jeg har vist også fortalt om min nære vens selvmordsforsøg. Det tog meget hårdt på mig, men jeg bed det i mig og var stærk for hans skyld. Jeg er stærk altid,så andre kan overleve. Så andre har noget at støtte sig til når de ikke kan mere,men hvis jeg ikke er så stærk som jeg burte være, hvem er der så for mig. INGEN.jo måske kommer de med deres "det skal nok gå over", "det er ikke så slemt" og "du er jo så stærk". Year right. as if. Hvis jeg er så stærk, hvorfor sidder jeg så her og overvejer at slå mig selv ihjel.

Det er faktisk utroligt. Jeg ved lige præcis hvad jeg skal gøre i sådan en situation. Aldrig vise medlidenhed. Det er det sidste man har brug for. Vis respekt for den kamp man har ført med sig selv, for det er som oftest den sværeste af alle. og giv forslag, aldrig løsninger. Man skal hjælpe sig selv. Noget der er givet har ingen værdi. Og så kan jeg ikke engang hjælpe mig selv.

Det er også så synd for mig. Gu er det ej synd for mig.Rejs dig op og kæmp videre. Ikke mere snak om at slå dig selv ihjel, ikke idag i hvert fald.

så kan man vel konkluderer at jeg ikke fandt den grund jeg skulle bruge. Jeg kæmper videre.

Ses en anden gang.
Plys