11 år siden

Kostpyramidens piedestal

Svampe.
Ruth Christe...
7 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
12 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
6 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
11 år siden
Nisse-alert
Olivia Birch...
9 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
9 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
9 år siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
9 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
Den gamle gartner
Peter
9 år siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Jeg blev seksuelt misbrug...
Ansu Orheim ...
6 dage siden
Genboen.
Ruth Christe...
7 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
27 dage siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
6 år siden
Påske
Hanna Fink (...
10 år siden
Forfra... Hvor længe kan ...
Gittepigen
11 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Jeg tror, at man fra kostpyramidens piedestal ville se temmelig ned på den føde, jeg tager til mig. Jeg har før skrevet om en morgenmad, som bestod af henkogte pærer med flødeskum. Aftensmaden i går var letkogte Edamamebønner og to skumdelfiner - overtrukket med chokolade. Aftensmaden i dag var en bolle med havarti og en chokofant. Nu ligger jeg i min seng. Jeg er smadret og lidt sulten. Jeg har tabt mig! Jeg burde skrive en erotisk slankebog, den skal hedde Henkogt og Dekadent. Og henkogt frugt med riiiiiiiigeligt flødeskum skal være bunden i min pyramide. Jeg ser billederne for mig: Henkogte halvglober og to kække skumdelfiner, der dykker ned i et hav af flødeskum. Det må være fra denne udsøgte kostmodel jeg henter al min sociale intelligens. Min biosonar er tunet, og jeg springer adræt og smidig i skysovs.

Jeg fik endelig færdiggjort en artikel, der har hængt over mit hoved i et stykke tid. Og jeg var dagens helt i skysovs, fordi jeg tog styringen på et havareret projekt og sparede os for mange tusinde kroner i omtryk. Det gør mig glad. Min helt i skysovs er den vores topgenerte IT-mand, som fik fremtryllet telefon (godt nok kun en HTC Desire) og SIM-kort out of the blue. Desværre er jeg lidt bange for, at han så den let-lumre besked, som var tikket ind fra A, som jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg skal besvare.

Jeg har optur. OPTUR! Jeg har i denne uge arbejdet meget ude, og jeg føler mig på toppen. Jeg connecter med folk på en usædvanlig måde, og får så meget positiv respons og ros, som jeg det ene øjeblik ruller mig i som en hund i et kadaver, og det næste øjeblik stopper jeg op, og vamles over mig selv og min succes, og tænker "this shit gonna END sooner or later". Jeg fråder i en stor klam kaloriefyldt lagkage af smil og blikke og respekt, og bagefter sidder jeg lidt skyldbetynget og slikker mig om munden, og føler mig oppustet og utilpas. Al denne selvfedme tilstopper selvkritikkens arterier, og måske letter jeg en dag som en udspændt varmluftsballon?
Hvorfor kan jeg ikke bare nyde det? Hvorfor bliver jeg så overrasket over, at jeg er vellidt og succesfuld.

I morgen bliver en lang, hektisk dag. Det er Grand Finale, og der er middag med alle interessenter bagefter. Så det bliver klart en late-nighter. Jeg pønser på at skrive til A. Selvom jeg denne uge har omgivet mig med gamle flammer. Flamme 1 er stadig en flamme. Flamme 2 - not so much. Begge har kærester. Story of my fucking life. A? A.....zzzzz...hmmmm.......???

Cykel: Min cykel (den spedalske, wanna-be fixie-bike) har fået en permanent lyd som minder påfaldende meget om bajere i en plastikpose. Den anden dag, da jeg kl. 8.30 om morgenen rundede caféen på hjørnet ved mit arbejde kiggede en mand, der sad og hang udenfor op, og sagde "bajer og cigaretter!". Well. No.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kostpyramidens piedestal er publiceret 19/10-2012 00:20 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.