hvorfor skal det hele være så svært, hvorfor for helvede bare der dog var en der kunne fortælle mig det.

jeg kunne ikke tage på kursus i dag, jeg ringede til min chef fortalte hende kort om hvad der var sket og hun sagde at jeg bare skulle blive hjemme fra de sidste 2 dage.

har hele dagen ringet rundt til politi, banken kommunen og ja jeg kan dårlig huske hvem jeg har snakket med, hele dagen har det gået godt, jeg har tudet helt vildt, har være vred og irriterende over alt det her.

være stærk over for mine børn, og til aften kom en rigtig god ven og min søster. det var så dejligt at have dem her, vi snakkede og hvad der var sket, om fremtiden og 10000 andre ting, hold da op hvor var det dejligt bare at tænke lidt på noget andet.

men det kunne jo ikke blive hele tiden.De var ikke andet lige kørt før så kom alle de forbandet følelser op i mig igen, jeg tuder hele tiden og jeg vil sgu ikke tude mere, jeg vil bare have det hele ud af mit liv, sidder og får de her sindsyge ondsvage tanker om det kunne jo være det hele kunne blive godt mellem os igen, hvor jeg så 10 sec efter bliver vred på mig selv for jeg skal dælme ikke tilbage til ham. Åh han ville gøre alt, men hvorfor kan han ikke bare skride af helvedes til, lad mig være og lad mig leve mit liv. Det er sgu som om når han skriver så er det kun ham som er ramt, som om jeg slet ikke er rørt af det her, hvorfor fatter han ikke, at det gør sgu da også ondt på mig.

det gør så ondt inden i, den sten som bare har boret sig ind i min mave var væk da min søster og min kammerat var her, men den er fandme kommet tilbage, HVORFOR??? JEG VIL IKKE HAVE DET SÅDAN HER, ved godt det tager lang tid men for fanden da pis nu af og lad mig få en normal dag.

Jeg vil gerne kunne gå ud på gaden UDEN at være bange for at han pludselig står der, i dag har jeg bare være så meget på mærkerne om han nu lige pludselig stod der, for så ville jeg fandme blive bange, jeg er så bange for at møde ham, for jeg ved ikke hvad han kan finde på. :(

Åhh bare jeg dog havde en som kunne flytte ham tilbage til hans land, så jeg ikke skulle være så bange for at gå på gaden...