Hej dagbog, - jeg ville ønske jeg kunne sige det jeg tænker, men risikoen for at der kommer for mange øjne lige nu, er for stor. Derfor er jeg nød til at sige tingene på en anden måde, så ord bære pile.

Jeg sagde godt nyt år til en, som også gerne så, at jeg besøgte ham noget mere, - men selv om jeg ikke har noget imod ham, så er venskaber bare ikke noget jeg plejer..jeg har bare ikke modet på at skuffe verbalt. Handlinger er nemmere..

Da mit eventyr aldrig ender lykkeligt, vil jeg bare sidde hjemme med min bog i hånden, og stille og roligt lukke det kapitel forevigt. Det er forsent at ændre, hvis det oplevede, var et forsøg på at ændre retningen, så burde man indse, hvor fatalt dårligt de brugte midler er.

Jeg ved, at nogle ikke kan forstår det, de søger det indhold jeg ikke er tilfreds med. Det er stadig, og vil aldrig blive nok, som andet end underlægnings musik, hvor hovedværket manglet. Jeg ved jeg skuffer nogle, men hvis det kan trøste nogle, er det netop forbi jeg er skuffet.

Jeg har lavet nogle flere video,er til tuben, - indhold, - der viser jeg var der. Jeg har taget min hjemmeside ned..indholdet er stadig på min computer. Mine ord er ikke beregnet, og har aldrig været mere beregnet end til en halv snes øjne, lige på. Der hvis alt sad i hemmelighed, aldrig ville blive beskuet, når spørgsmålet måtte lyde, hvor var jeg? At tro andet er den største misforståelse man kan gøre sig..

Tiden går, og den begrænset mere end nogen side, fysisk ser det ud som forventet.. Og der er intet at takke 2015 for..2016 må sandsynligvis bringe eventyr bogens ryg.