8 år siden

Vælg nu bare den skide mango, dumme hjerne!

Kære natbog (II)
Olivia Birch...
9 år siden
En slange i huset
Anastasia
11 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
9 år siden
Luftforandring.
Neola
3 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
10 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
9 år siden
Modtog bog fire og fem
JesperSB
2 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
11 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
9 år siden
En god aften
Bastian
11 år siden
Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
11 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
10 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
10 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
6 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Ja, jeg er nok det mest ubeslutsomme menneske, jeg har fornøjelsen af at kende. Det er nok så forståeligt at man kan være i tvivl om hvilken retning man vil gå, men jeg siger jer - hvad der foregår inde bag disse øjenlåg er mig et mysterium.

Sygeplejerske - det er det du ska' være! Hvid kirtel, forbindinger, drama og masser af kontakt med syge mennesker og deres pårørende. Ja, dit liv bliver som en endeløs serie af Greys hvide verden og Scrubs. Du kan endda rejse med Røde Kors ud til verdens brændpunkter! Det kan jo ikke slå fejl! ...Fejl? Hov, vent nu lige et øjeblik. Hvad nu hvis det er en fejl? Jeg mener, helt ærligt - dig? Sygeplejerske? Du ville kløjes i andre menneskers sorg og ulykke. Det ville du aldrig kunne klare. Journalist derimod, det ville klart være noget for dig! Men det kræver selvfølgelig spidse albuer og det er jeg ikke så sikker på du har..

Jeg vil vove at sammenligne min hjerne med det at skulle finde den perfekte mango. Forestil dig et hundrede mangoer ligge foran dig i kasser. Den beslutsomme type ville mærke på et par stykker og ud fra disse vælge en vinder, som formentlig er helt udmærket. Min hjerne derimod ville febrilsk undersøge hver enkelt mango for både ridser og fejl. Den ville først blive opstemt over mango nummer 37, som ser ganske fin ud - hvorefter tvivlen kommer snigende bagfra med tanken: "Hvad nu hvis der findes en der er bedre? Og hvad med mango nummer 24? Det var en også god mango!" Her må jeg stille mig op med en megafon og råbe på min sunde fornuft, som af ukendte årsager har valgt at være fraværende og råbe: "Det jo bare fint du synes jeg skal være sygeplejerske, astronaut, falckredder og journalist kære hjerne - MEN jeg kan jo ikke få det hele. VI kan ikke få det hele! Vi bliver nødt til at tage et valg." .. og tilbage ved mango nummer 1 vi er.

Frustrerende. Simpelthen skide frustrerende. Hvorfor kan jeg ikke være som Thomas fra min parallelklasse i folkeskolen? Thomas har sagt lige siden sjette klasse at han ville være lastbilchauffør. Hvad er Thomas i dag? Lastbilchauffør! Hvorfor kan min hjerne ikke vælge én drøm, således jeg har muligheden for at forfølge den drøm? I stedet for at gå to skridt til højre for derefter at gå tilbage og tage to skridt mod Mars?

Jeg håber inderligt at min hjerne en dag vil acceptere at der kun kan vælges én mango ud af de et hundrede. Forhåbentligt finder vi en god, blød og smagsfuld mango sammen og alle bliver glade og lykkelig til deres dages ende.

Men helt ærligt..

Kan det være så svært at vælge den rigtige mango? Hjælp mig!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Vælg nu bare den skide mango, dumme hjerne! er publiceret 27/04-2016 20:40 af ebach.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.