Tør De AT tegne en verden uden AT spø

Dagen i dag
Salomon
9 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
3 år siden
De fire vægge og pc'en.
Rudi Kouring...
8 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
6 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
8 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Er der en mening?
Jønsse
8 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
6 år siden
Julestemning
Ruth Christe...
7 år siden
Jeg kan ikke nå's!
Katrine Søre...
10 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
8 år siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
9 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
7 år siden
Det åbne øjeblik - Kasper...
Kasper Lund ...
8 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
7 år siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
8 år siden
Tør De, kære læser, AT tegne en verden uden AT spørge HVAD? AT lade sproget artikulerer sig selv. Uden at spørge til et HVAD; HVAD foregår der?, HVAD skal det til for?, HVAD vil De uddrage af det? Der er ikke noget HVAD. Jeg forsøger AT udviske et muligt HVAD. Jeg forsøger altså AT gøre et HVAD umuligt. Jeg forsøger AT lade sproget tale for sig selv!

ALT drejer sig om sprogligheden, og den forsøger AT kæde ordene sammen ved at benytte AT, i en udvikling hen mod afgrunden, et punktum, hvor det efterfølgende hvide tomrum, papirets stoflighed, kun efterlader et levn fra et sprog, der har levet, men ikke lever mere. Og sådan må De, kære læser, altid læse fremad, frem mod tomrummet, hvor kun DØD er tilbage.

Sprog på sprog. Sådan synes AT AT lægge sproget i flere lag, oven på hinanden. Sprog på sprog. Det er, hvad sprogligheden drejer sig om, sig selv.

Derfor skriver jeg ALT! Adskillige steder. Andre store ord; LIVET!, SKRIGET!, DØDEN! Men hvad er det? ORD. Så meget ved jeg. Skrevet ned. Af mig. Mig! (Jeg, mig, fortæller eller hvad du vil kalde mig). Men er det ikke tomme ord?

Hvorfor kan man skrive ALT, når man ikke kan opleve ALT? Der vil altid være noget, nogle ting, nogle mennesker, andet, som man ikke kender til, ikke ved noget om. Har De, kære læser, nogensinde sagt, at De kender til ALT? Jeg har lige sagt det, og jeg kender derfor til ALT! Jeg har skrevet om ALT.

Men ALT i ALT er det blot mit forsøg på at tegne en verden!

AT får sproget til at flyde, eksistere for sig selv, udenom et artikuleret individ, et agerende subjekt, og der findes derfor ingen til AT spørge om, HVAD der foregår. Sproget må udvikle sig på sine egne præmisser.

JEG (mig, kald mig hvad De vil!) eksisterer kun som et ord. På lige fod med DØDEN!, SKRIGET!, ALT! ALT! ALT! Bemærk AT De ikke skal mærke noget udråb, nogen artikulation, for sproget kvæler sig selv i en artikulerende gestus, og der er derfor ingen mulighed for at råbe HJÆLP! HJÆLP! Hør det? Nej, vel, De hører ingenting. HJÆLP er blot et ord. ORD er også blot et ORD. ER ER blot et ORD. BLOT ER BLOT et ORD. ET ER BLOT ET ORD! HJÆLP ER BLOT ET ORD!

JEG FORSØGER BLOT AT TEGNE EN VERDEN!

aa

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tør De AT tegne en verden uden AT spø er publiceret 30/09-2003 15:03 af Allan Andersen (tegnenverden).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.