Hundrede af dem
Poul Brasch ...
6 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
7 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
8 år siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
6 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Skoddag
Suree Lio (L...
11 år siden
Træt i dag
David Hansen...
2 måneder, 28 dage siden
Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Tredje bog færdig
JesperSB
2 år siden
Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
9 år siden
Juletid
Gittepigen
11 år siden
Sia feat. Sean Paul: Cheap Thrills )( Lyder musikken i ørerne.

Jeg er en kvinde, men jeg er ikke fransk, til gengæld skriver jeg om en fransk kvinde, kun et par år yngre end jeg selv er. Jeg kan godt lide croissanter og jeg har været i Paris en enkelt gang, men hun taler fransk flydende og trækker vejret på parisisk facon. Hun er udadvendt og promiskuøs, hun flirter som var hun født til det og hun elsker mænd. Jeg er introvert og falder over mine egne ord, hvis bare jeg skal rose en piges hår en dag, også hvis den pige er min kæreste. Nå ja, og så er min kæreste en pige.

Der er i virkeligheden meget lidt Marguerite Gagnon og jeg har til fælles, vi kunne i bund og grund ikke være mere forskellige, men det er der nu engang noget befriende ved. Man behøver ikke gøre sig ud i fantasy eller sci-fi for at det at skrive bliver ren eskapisme fra den rigtige verden. Jeg skriver om Frankrig og Luxembourg i gammelkendte Europa, men kun Frankrig og Luxembourg som jeg forestiller mig dem, som jeg har malet dem frem i min fantasi. Med mafia-konger og gemte pengestrømme. Med luksusludere og forkvaklet kærlighed. En soap.

Selvom vi er forskellige, elsker jeg Marguerite. Jeg elsker hende som karakter, jeg elsker hendes stemme, jeg elsker at skrive hendes lange, snirkel-snørklede tanker ned. Jeg elsker hvordan hun på den ene side er ekstremt feministisk og utroligt stærk, samtidigt med at hun er helt igennem fejlbarlig og fuldstændigt ude af balance. Det er denne dobbelthed som jeg personligt finder interessant, hendes cirkusprinsesse-gang på rebet henover menneskemængden nedenfor.

Jeg elsker hende, fordi jeg igennem hende får lov til at træde ud af realiteterne en stund. Når jeg skriver, er det jo hendes virkelighed jeg forholder mig til og ikke min egen med de mere gængse problematikker der hører sig en snart 30-årig, bipolar, lesbisk kvindes liv til. Hendes livstil ligger så langt væk fra min egen, at den føles som en drøm, ikke en drøm jeg ønsker at se blive til virkelighed, men den slags drøm det dog er rart at være i, imens man sover, for så at kunne ryste sig vågen fra igen, når det bliver morgen.

Sådan bruger jeg hende. Som hun bruger alle andre omkring sig i sin egen virkelighed, sådan bruger jeg hende - som et værktøj, som et skridt i den rigtige retning. Hun er trods alt min. Min helt egen.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget At skrive sig helt væk er publiceret 24/02-2017 09:50 af Syrene Hvid.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.