Hey dagbog, der var lige en stønner i telefonen, ja altså..i baggrunden kunne man høre 2 folk der snakkede, ingen musik..og i forgrunden var der ellers en stønner. Han sagde intet, man kunne blot høre tung åndedrag..

Eller elsker jeg mine egnskaber :) på den ene side har jeg jo altid fået at vide, at jeg virker som en man kan have blind tillid til..og på den anden side, kan jeg veksle min udstråling så den siger "du har ikke lyst til at slås med mig" - feks hvis der kommer 3 unge fyre..der tror de skal fylde det hele..så veksler jeg mine øjne..kigger ondt på dem,...så flytter de sig...det er en slags fight club attitude, bare kom an og slås...jeg lever for det...og ikke andet...en skøn harmoni af vrede og at være sød.