Så sidder jeg her igen. Parat. Klar.
Ideerne pisker rundt i gryden og lysten eksploderer i et virvar af farver og ord.
Men problemet...for der er jo altid et problem..er at al den fantasi der bliver brygget, ikke kan komme ud. Nogen har sat en prop i.
" DET VAR SGU IKKE MIG"!!var der lige een der skreg, muligvis een af mine andre personligheder, som sygeplejeren ikke lige har nået at få styr på.

Tsk..tsk..tsk..Næhh nej, de spændetrøjer er ikke hvad de HAR været

Nå, men nu er jeg igen kørt ud på en sidevej. Det er utroligt hvor nemt man lader sig distrahere ad sine egne tanker. Sig navnet " smør" og i næste sekund er jeg igang med at skrive en halv afhandling om hvordan mennesker kan sammenlignes med smør. En kende fedtede og afsindig varmefølsomme. Derudover skal man overholde holdbarhedsdatoen ellers bliver de beske og bitre.
?????????????????????????????????
PAUSEklovn...TAK!!!

Jeg fik víst lige en tredjegradsforbrænding af volapyk.

Men min ord forsvinder for mig i dag. De flyver lige i et kort sekund og prikker til mine receptorer og PIST....drøner de grinenede væk i en sky af grå dis af døde hjerneceller, som min hjerne har afstødt grundet manglende effektivitet og ringe samarbejdsevner.

Jeg har hørt ondsindede rygter om at de skulle have opstartet en faglig bevægelse????????En faglig bevægelse!!
hvem skal så sponsorere dem?
Så!!!!

Fokus..TAK!!

Måske skulle jeg betale det girokort og melde mig ind i nihilisternes klub. Fordi hvis det bliver ved endnu, kan jeg ikke se meningen med alle de ideer jeg har. Så forsvinder de jo bare ubrugte op i stratosfæren og så er det HELE jo bare meningsløst.
Nej., jeg ved hvad proppen er.
Det er det jeg har gået og tænkt på i de sidste par uger, UDEN at komme nogen vegne OG DET IRRITERER MIG.
Jeg har fuldstændig mistet min kontakt til min hovedperson. Jeg ANER ikke hvordan jeg skal komme videre med ham.
lige nu sidder han stadig på den bænk, hvor jeg efterlod ham for 2 uger siden.

det er jo synd for ham. Og for mig.
Og jo mere jeg prøver på at lade være med at tænke på det, jo mere prøver jeg at løse problemet. Men det virker ikke.

Så er det bedre at sidde her og skrive i mit eget sprog. Volapyksk. Skrive noget som kun jeg forstår. Langsomt geare op og varme hjernen op, så trykket kan forsvinde sammen med proppen.
Damn, den skide prop.