19 år siden

Et pletskud...

ressourceforløb the end
Martin Micha...
4 år siden
Langt fra Las Vegas
Tine Sønder ...
12 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
9 år siden
Dumme udtalelser og træls...
Racuelle Hei...
5 år siden
Misforstå mig ret:
Christian Ba...
9 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
9 år siden
Nisse-alert
Olivia Birch...
9 år siden
25.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Fjerde bog, næsten færdig...
JesperSB
2 år siden
Min vingeskudte wingman
Flickarocks
9 år siden
Hej, jeg elsker dig
Ansu Orheim ...
1 måned, 24 dage siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
6 år siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
9 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
SSO - stress
RachelBlack
10 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
14 år siden
Jeg er lige blevet hentet fra arbejde af min dejlige Jan.

Det har været en travl aftenvagt, og også temmelig tung, men det er gået godt og helt efter planen.

Da bussen ankom til Struer var jeg i Løvbjerg og købe min madpakke, og herefter i Matas. Jeg havde derfor en smule travlt, for jeg skulle jo både klæde om inden kl. 15:00, og fuldføre min (delvist spontane) mission.
Da jeg har prøvet genstanden et par gange førhen, behøvede jeg ikke de store forberedelser, og det var vist godt nok, for tiden pressede sig på, og det hele gik i hast og jag.
Næst efter gik der ikke længe før resultatet talte sit tydelige sprog. Testen var positiv. 2 streger. Jeg er gravid.

Jeg er gravid! Det er fuldstændig surrealistisk. Jeg blev både dårlig og ellevild på en gang. Det hele kørte rundt for mig. Tusinde tanker fløj gennem mit hoved. Maven gjorde endnu flere knuder end den har gjort de sidste par dage, hjertet slog et ekstra slag og jeg hev efter vejret.
Shit, tænkte jeg! Nu er den der sgu!

Mødet med dagvagterne forekom i tåger og jeg kæmpede for at focusere på hvad de fortalte mig om beboerne. Hele tiden kørte det i baghovedet: Jeg er gravid.
Det svimlede og jeg følte en overgang at jeg sad og hyperventilerede.

Hele vagten havde jeg lyst til at vise mine kollegaer testen og jeg bar den i min brystlomme resten af aftenen. Flere gange tog jeg den op og studerede den, for ligesom at være helt sikker, og hver gang lyste de 2 lilla streger op, og vidnede om det lille mirakel jeg bærer i min mave.

Jeg er så lykkelig. Mit højeste ønske og det der er selve meningen med livet er endelig blevet en realitet.
I morgen tager jeg testen igen, da jeg købte en pakke med 2 i, og så skal jeg have en tid hos lægen.

Jeg fortalte Jan den glade nyhed, da vi holdt ind oppe ved Solcentret, og han blev selvfølgelig glad og vidste slet ikke hvad han skulle sige og hvordan han skulle forholde sig. Han skal være far. Jeg skal være mor.

Nu må vi se hvordan de næste par uger forløber, for man kan jo miste det der betyder allermest, og vi vil ikke fortælle det til nogle før vi er 100 % sikre og måske ikke før jeg er 12 uger henne.
Det bliver svært at holde på hemmeligheden, for jeg har lyst til at dele min glæde med Gud og hvermand lige nu.
Selve opdagelsen er så syret. For vildt. Fedt! Skønt!

Et nyt kapitel i livet har taget sin spæde begyndelse. Jeg har evnen til at skabe liv, og det er den mest unikke gave man som kvinde kan få.

:)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Et pletskud... er publiceret 21/10-2004 00:14 af str-ponzz.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.