Det forbinder man som regel med noget behagelig, varmt og trygt. Det er også den følelse jeg har ved at være begyndt at arbejde igen. Det er som om verden har stået stille imens jeg har været væk. Alt er ved det gamle. Havde frygtet at de havde flyttet gaderne imens jeg var væk, og at jeg ikke kunne huske hvordan verden udenfor hang sammen. Men mine tanker er gjort til skamme.

Det har været en lang rejse at nå hertil. Nogen gange være end andre, men på et eller anden plan, så vil jeg her bagefter ikke havde det undværet.. Det har bestemt været en hård og træls periode af mit liv, men også meget lærerigt. Man har ikke noget valg i den situation. Hvis kroppen eller hovedet siger fra, så er det bare at stoppe, Der er ikke kræfter til at gøre modstand. Jeg har været sur og gal på mig selv, over ikke kunde magte de simpleste gøremål. I mine mørke perioder var det at gå på toilet en rejse i sig selv. Hold da op der kunne være langt derud ?

Er stoppet i projektet for stress og depression ramte. Havde forstået at jeg skulle fortsætte, men har fået lov til at stoppe, da jeg er begyndt at arbejde. Det er vist også meget godt. Fornemmede at de fleste af de andre deltager var i andet sted i deres sygdomsforløb end jeg. Havde ikke brug for at blive mindet om hvor elendig verden har set ud. Jeg ville videre.

Skal arbejde i morgen og på søndag i dagtimerne, samt mandag og tirsdag aften. Godt at jeg har bilen besat så meget jeg har med to chauffør. Ellers kunne jeg godt føle mig draget til at påtage mig mere end godt er. Skal huske at lytte de min krop og de signaler som den sender, og acceptere hvis den siger fra.

Jeg oplever pt. er rengøring ikke på min top ti liste. Jeg lader i store træk skidt være skidt. I min sygdomsperiode var højdepunktet hvis jeg havde taget mig sammen til at gøre rent. Lige nu hænger det mig ud af halsen. Jeg ved at jeg får gæster i morgen, og har derfor støvsuget i dag. Har selvfølgelig stadig min stolthed.

Vil smide mig i sengen og se fjernsyn sammen med hunden.