SELVFØLGELIG LYKKES DET !!!!!
I dag tror jeg selv på det for første gang...., de øvrige dage har jeg været meget, meget usikker på mig selv, haft lidt medlidenhed - jooo det har været lidt synd for mig

I torsdags var jeg til hypnotisør, for nu skal det være - NU skal røgen væk.
Det var en lidt spøjs oplevelse at møde hypnosen - det tog ca. 10 minutter og kostede en formue. Jeg skal være røgfri i 18 dage for at hente pengene hjem igen...
Både torsdag og fredag var uhyggelig svære dage at komme ignenem, jeg ved ikke hvad jeg skulle ha' gjort uden en god ven's hjælp - tak Jæger! Jeg må lige nævne at jeg fredag endte med at købe nikotinplaster for at styre selve trangen til rygningen, det havde hypnosen nemlig ikke afskaffet..
Lørdag syntes jeg også var svær..., og lørdag aften dumpede jeg i med begge ben over et glas rødvin :-((((((
Da jeg stod op i går søndag tænkte jeg, at nu kunne det også være ligemeget, nu var jeg jo begyndt at ryge igen, så jeg ku' jo bare fortsætte.... MEN hvad er det nu lige man har gode venner og familie til ? Hold da op, hvor fik jeg "skideballer og møgfald" uanset hvem jeg kom i kontakt med, ikke mindst mine børn. Lene skældte mig ud, og lagde ikke skjul på, hvor åndsvag hun mente, jeg var...
Jeg havde det jo heller ikke selv alt for godt med det, - jo jeg havde det fint med selve rygningen (hypnotisørens trusler blev ikke til alvor, jeg blev ikke syg eller dårlig), men jeg havde det elendigt med ikke at kunne gennemføre mit forehavende, med at vide at mange nok ville blive skuffede over mig, og med at jeg slet ikke alligevel kunne spare de 18000 kr. om året, jeg ellers glæder mig til at bruge til noget helt andet.... og at jeg måske alligevel vil ende med at få bronkitis eller det, der er værre i lungerne, foruden det nedsatte kredsløb i mine ben, der allerede plager mig en smule nu og bare vil forværres, hvis jeg fortsætter med at ryge...

Så derfor - på vej i seng i aftes besluttede jeg mig nu til, at mit nye røgfri liv skulle ha' endnu en chance.

I morges lod jeg være med at tænde den sædvanlige morgensmøg, jeg satte et nikotinplaster på maveskindet i stedet, og tænkte næsten ikke mere over det... Om det er plasterets skyld eller fordi jeg har fundet en mere positiv indfaldsvinkel til det, skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes selv at jeg er kommet fantastisk nemt igennem dagen i dag helt uden røg. Det har været ganske, ganske bittesmå "kriser" hvor jeg inden i mig selv har overvejet muligheden at af tænde en lille bitte smøg, men inden tanken var til ende, var min opmærksomhed på noget andet i stedet. Jeg er forundret over, hvor godt dagen i dag er gået uden røg, så klart har jeg nu både modet og lysten til at fortsætte min lille private ryge-krig.

En sjov ting fra de første dage... Jeg førte uendelige samtaler med mig selv inde i mig selv (følte mig næsten skizofren)
"Nu skal jeg altså ha' en smøg" "nej, det skal du ikke!"
"Hvis jeg ryger nu, er der ingen der ser det" "nej, men hvem er det du vil snyde ?? Dig selv ?" "Hmmm jeg skal lige ha' en smøg med ud i haven" "hold så op, læg den fra dig igen" osv. osv. i det uendelige, det var så svært at finde fred og ro i mig selv

Men i dag kan jeg finde både fred og ro inden i helt uden røg.. Det er faktisk en hel utrolig fornemmelse..... JEG TROR PÅ MIG SELV NU

Kærligst Wildrose