De sidste par morgener har jeg haft morgenvagt og gået over broen ved en 6 tiden, passeret de få mennesker som også er oppe på dette ududelige tidspunkt på dagen.
Men trods min inkarnerede tilbedelse af at være 100 % B, så må jeg nu æde mine tanker.

Især nu..på dette tidspunkt af året. Når solen og fuglene står op med mig, følger mig på arbejde og hvor fjorden endnu ikke er vågnet, men blinker søvnen ad sig mens vinden langsomt og forsigtigt vækker den.

og mit i al stilheden ringer der pludselig en klokke, og jeg og mine få morgengæster ruller ud af vores døs og ser pludselig vejen rejse sig op i horisonten.
"Sluk motoren" står der på broen, hvilket de fleste bilister ignorerer, fordi"..hvis ingen andre gør det, hvorfor skal jeg så!!"

Og så ser man dem......som to blå, tvillinger kommer de glidende gennem overfladen af sort satin, brusende, skummende med den hyggelige, særpræget brummende lyd.
De følger hindanden som to fugle i flok, som sild i stimer, når den ene skifter retning, gør den anden ligeså.

Jeg forbløffes af deres størrelse. De er faktisk store, og mens de brummende snegler sig gennem broens åbning, kommer der er stor skygge frem i min ene øjenkrog.
Jeg drejer hovedet og ser den enorme treamasters komme nærmere. Og pludselig er den igennem hullet og jeg får næsten lyst til at græde. Så stor og mægtig, så fantastisk og rolig.
Hun er smuk. Og majestætisk.
Kutterne drejer tilside for hende, ærbødigt, bakker deres bagender hen til havnefronten så hun kan komme til. Som en minimalistisk parade, eksorte, ude til havet hvor hun hører hjemme.

Og de drejer sig, ligger synkront indtil jernbanebroen endelig åbner sig.
Og mere ser jeg desværre ikke, da jeg har passeret broen og er på vej ind byen.
Skulle jeg ikke på arbejde havde jeg ventet. Ventet indtil dette unikke syn var forsvundet.
Opslugt af horisonten, opslugt af jordens runding.

Sådanne oplevelser kan kun opleves tidligt om morgenen, mens dagen endnu er i svøb.
Hvor luften endnu er fri for larm.
Og hvor mine lunger nyder den friske fjordluft, som de tre skibe har kastet op til mig.

Nej, jeg er endnu ikke helt A, men jeg er ved at blive konverteret.
Jeg ville ikke bytte min dyne for sådan et syn.