Øv,øv stadig syg!!!
Var ellers på vej på arbejde i mandags, men fik et mega-hosteanfald på vejen fra dagplejen til banegården, så jeg valgte at tage hjem og få en tid hos lægen (igen)... hun mente ikke, at det penicillin, jeg tog, havde virket, så fik fluks noget andet.

Men jeg hoster sgu' stadig - og nu magter jeg altså ikke at gå og fise den af herhjemme mere, så imorgen er jeg afsted på arbejde igen.

Har lige snakket med min søde advokat angående retssagen om forældremyndighed den 9. december. Han mener, at R. bare benytter lejligheden til at få en lille udflugt (betalt idyre domme af det offentlige).
Han forsikrede mig om, at der ville være flere betjente til stede i retslokalet, så jeg havde ikke noget at være bange for.... det er jeg nu alligevel, skal jeg da ærligt indrømme, men det bliver fedt, at få den sag helt ud af verden.

Havde HP og hans søn, Aske til tidlig mortensmiddag igår aftes. Samtidigt dukkede både Kathrine og Laust op, så der var trængsel om mit lillebitte køkkenbord- men hyggeligt var det nu - også selvom jeg stadig mangler at få klaret det sidste af opvasken.

Kathrine og Laust overvejer forresten at flytte sammen, sagde hun igår.
Lige nu bor de i hvert sit kollegieværelse, hvilket i praksis vil sige, at han næsten aldrig er hjemme hos sig selv.

Kathrine ville gerne høre, hvad jeg sagde til det... og tja, hvad skulle jeg sige?
De ER unge begge to, men de har kommet sammen i over 2 år og er stadig glade for hinanden og er iøvrigt ansvarlige unge mennesker begge to - så betyder det med alderen vel igrunden ikke så meget... Selvfølgelig kan jeg blive smaddernervøs ved tanken om, hvordan hun vil klare den, hvis de engang slår op- men den tid den sorg, ikke?

Elisabeth arbejder videre med sin plan om at tage et sabbat-år fra gymnasiet næste år. Hun vil så arbejde så meget, som overhovedet muligt de første 6 måneder og så smutter hun og veninden, Charlotte til Jamaica resten af tiden... hvordan jeg har det med det??? Jamen OK i grunden! (Især hvis jeg havde haft råd til at tage over til dem en uges tid ind imellem - men det har jeg ikke).

Veninden Charlotte er forøvrigt et kapitel for sig: Hun erlige blevet valgt ind i menighedsrådet - og hun er kun lige akkurat blevet 18... Jeg synes faktisk, at det er helt vildt flot. Tillykke Charlotte!!!!

Nå opvasken venter!!