Kære dagbog, her er hvad der skete idag.

Jeg snakkede med en pæn pige.
Min skulder gør stadig ondt. af helvede til. Den gamle sagde igen til mig, at jeg var "en dygtig knejt" Har han gjort sååååå mange gange...Men jeg er vel næsten også en af de eneste fra gruppen, han kan snakke med.

Jeg snakker jo med alle, der opføre sig ordentlig. Så sagde jeg til ham, at han var en dygtig mand...og grinte selvfølgelig...hvortil han sagde at han faktisk mente det..og at han havde lagt mærke til at jeg ikke lod nogen tage røven på mig..( nok fordi jeg har en lille mistro overfor alle)

Jeg render ikke rundt med skyklapper på, men ser efter alle muligheder..også dem som ikke lige er så søde.

Så var der en kvinde, der har barn og mand der kaldte mig for Smukke....(godnat smukke)?????????da vi sagde godnat til hinanden...nå ja, sarkasme er vel også godt nok engang imellem.

Nå men jeg må forsøge at glemme det hele, og ikke tænke mere på det.

hygge

Ps : sandheden findes ikke, den eneste sandhed der findes er den du selv synes at kunne se.

Fortæller du derfor din version af sandhenden gir det kun et billede af dine menninger, og ikke sandheden.