Pu ha i dag har jeg været til møde. Måtte invitere mig selv !! Deres undskyldning var. At de plejede de ikke at invitere forældre med til skole møder pga. at de havde erfaring med at forældrene ikke kunne rumme disse møder !! Nå men havde jeg været med før måske. Har jeg ikke ret til at vide hvordan min søn har det. Både på godt og ondt !! Jeg er stadig chokeret over deres holdning.. Jeg mener at samarbejde og komikaktion er utrolig vigtig. Specielt når det drejer sig om et handicappet barn. Oven i hatten var damen fra handicap afdelingen så fræk og sige at når han nu ikke kunne være hjemme !!
Der måtte jeg lige markere kraftig. Og fortælle hende at det er ikke med min gode vilje at min søn ikke bor hjemme. At godt nok var det var mig der havde bedt om at de fandt et sted til ham. Men når de kun kunne tilbyde ham andet selskab end enten socialbelastede eller stærkt handicappede i kommunen. Så jeg ud uover min egoistiske moder næsetip. Og valgte det der var bedst for mit barn. At det så var et smertelig valg. Og at det piner mig hver dag er en anden sag.. Men i dag ved jeg at det var det bedste jeg kunne gøre. Han har det fantastisk godt og trives. Han er blandt andre handicappede og voksne der ved hvad de har med at gøre. I modsætning til hvad kommunen tidligere har tilbudt ham,
Min mand siger tit når jeg er trist og ked af det - Du skal hellere klappe dig på skulderne og være stolt af at du gjorde det rigtige for ham. Men hold op hvor kan det være svært !!

Frem over bliver der ingen møder uden mig. Om det så er som en flue på væggen slipper de ikke. Det er mit barn det drejer sig om. Jeg låner ham bare ud !!