Hej dagbog, - jeg har en del at skrive til dig idag, - jeg har gjorde meget, og tænkt over en del. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og om jeg skal skrive det hele, men jeg har brug for at sige noget..komme af med det.

Først vil jeg sige, at jeg savner et par mennesker jeg engang havde i mit virkelige liv. men tiderne skifter og de forsvandt med dem..sådan er tiderne, de tager de gode minder man ikke ved man har før de er i fortiden.

Jeg købte en "ny" knallert idag, - jeg har ikke haft en siden den sidste ..nr 3 blev stjålet..min far kørte mig til tørring, hvor jeg købte den..imens kunne jeg ikke lade være med at snakke om gamle minder fra min barndom :) dengang vi var på ferie, og jeg faldt i moselfloden, dengang han næsten spiste madpapir, dengang han glemte nøglen i bilen..og færgen var på vej i land..med os nede på bildækket :) eller den sidste fisketur vi havde i hans kutter dengang :) og jeg fangede den store torsk..jeg husker stadig den røde arbejdshat han gav mig, - det må være den bedste gave jeg nogen sinde fik. Den gamle slidste røde arbejds hat, met et guldbånd..fra da han arbejdede hårdt med at sætte vinduer i huse osv..Det var en god tur idag.

Min mor snakkede idag om, at der intet ondt var i mig, - at jeg ikke ville lade en kvinde bestemme over mig..trække mig rundt, at jeg havde røv i bukserne..jeg vidste godt at det ikke var mig hun ville snakke om, - men istedet et andet familie medlem. Og hun snakkede meget om det, - jeg kunne se hun fik tårer i øjnene over det. om hvordan hun ikke mente at han var lykkelig, at hun kunne se det på ham, og at det gjorde hende ondt.

Vi er en familie der holder sammen, vi gør hvad vi kan for hinanden, og vi er bundrealle. Sådan er det ikke alle familer der er, ikke alle familier hjælper hinanden, ikke alle familer er så pæne som vores, - Jeg tror stadig at lykken er kærligheden, at kunne vågne op ved siden af en, at tænke..på trods af alt, så fortyder jeg ikke mit valg..

men jeg kan jo nemt sidde og spille bagklog, jeg har jo som duj ved ingen, ingen faldt for mig, - ihvertfald ingen som blev, eller som turde sige det og stå ved det.

Jeg har ondt i hovedet dagbog, og lidt ondt i hjertet, der er så meget som ikke lige gik som jeg ville ha ønsket det..men sådan er det.

Vi snakkede, - det er ikke alt jeg kan ordne, selv om jeg gerne ville sige noget, snakke med dem..Jeg fortryder meget i mit liv, - men jeg ser stadig ikke andre valg muligheder, og jeg gjorde hvad jeg gjorde fordi der ikke var andet at gøre.